Iguazu
12th - 13th of February 2025

Small part of Iguazu Falls as seen from a boat!


"My poor Niagara!"
[Eleanor Roosevelt, on seeing Iguazu Falls]

Over regnskoven fra by til land:
Vi floej over regnskoven ind til Iguazu-vandfaldet, og checkede ind paa vores hotel. Det viste sig, at de havde baade pool (som Tina og Astrid hoppede i), fodboldbane (som Storm og Troels drog til), men ogsaa en foot golf bane. En aeldre mand introducerede Storm og Troels til spillet, og fortalte, at han startede sporten i Argentina i 2000. Hans entusiasme overgik i hoej grad hans engelske, men det gik og vi gik/spillede syv huller. Bagefter blev det til lidt fodbold paa den store bane, inden solen gik ned.
Der var middag paa stedet (Wish resorts!), og den aften hyggede vi os i vores lille hus omgivet af palmer og regnskov. Naeste morgen havde vi fornoejelsen af en stor morgenmadsbuffet, og alle fik rigeligt af, hvad de havde lyst til, inden vi gjorde klar til at tage til det maegtige Iguazu Falls.





En sejl-(og andet)-tur til Iguazu Falls:
Siden nationalparken med Iguazu Falls i var 10 minuters koersel borte, saa taenkte vi, at vi ville bruge omkring 2-3 timer paa stedet, og dermed havde rigeligt med tid. Men vi skulle blive klogere! For da vi kom frem til nationalparken, saa var der en del administration i at koebe billetter, og vi valgte ogsaa at se vandfaldet nedefra med motorbaad. Saa gik turen videre med den dobbeltdaekkerbus, og videre i hoej fart med elektrisk minibus paa grusvej, hvorpaa vi fortsatte med en firhjulstraekker, inden en funicular tog os ned til Iguazu-floden. Og saa gik turen ellers over stok og sten (boelge og baelt?) i en kraftig motorbaad, som med stor ekspertise tog os gennem den vilde stroem og frem til Iguazu Falls.
Jeg tror ikke nogen af os var forberedt paa, hvor vildt og ikke mindst vidtstrakt Iguazu-vandfaldet er. Vandet stod ned paa alle sider, og efter at have beundret det foerste af mange fald, saa tordnede vi mod stroemmen op langs det naeste taeppe af vand. Vi blev lidt vaade og godt og grundigt gennemrystet, men den vildeste effekt var... at vi blev fundamentat bjergtaget. Hold da op et fantastisk vidunder vores jord har i Iguazu Falls. Elenor Roosevelts ord rammer virkelig praecist.





Paa kanten af Iguazu Falls:
Efter sejlturen var det ren Kaj og Andrea: "Naar vi saa skal hjem igen, saa er det lige omvendt". Foerst med funicular, saa med jeep, saa med elektrisk minibus og til sidst med aaben dobbeltdaekkerbus (dejligt med vind i 30 grader). Vi spiste foerst noget frokost, og fik ogsaa set nogle soede aber sidde i regnskovsbuskadset og spise.
Vi havde maaske lidt forestillet os, at vi havde set det meste af faldene, men Iguazu tager ingen fanger. Med muligheden for at gaa ud paa smaa broer til kanten af nogle af disse vandfald, saaledes at man samtadig var "omringet" af faldende vand, var vi overbevist: Iguazu er uden tvivl det vildeste vi har oplevet paa turen indtil nu. Billeder og selv film af vandfaldets stoerrelse og kraft goer det ikke ret. Og da vi til sidst - og presset for tid til at komme tilbage, pakke, finde transport, krydse graensen til Argentina, og komme til lufthavnen paa den anden side - tog derfra, udbroed Storm: "Det er det flotteste jeg nogen sinde har set og vil se".







Farvel Iguazu - vi glemmer dig aldrig!


Link tilbage til hovedsiden.