South American Adventures
En dansk familie i Sydamerika / Buenos Aires
27. January - 20. Marts 2025
"Opportunities multiply as they are seized", skriver Sun Tzu klogt i "The Art of War". Og efter i noget tid at have arbejdet med et bestemt emne indenfor partikelfysik (optimering og kalibrering af energien i b-quark jets i jagten på Higgs-partiklens mulige egenkobling), kom jeg i kontakt med mine argentinske kolleger i ATLAS eksperimentet. Resultatet blev en aftale om, at jeg tog på en (kort - 5 uger) sabbatical/forskningsophold til University of Buenos Aires med familien, for at udveksle viden og styrke samarbejdet.
Vi har før været afsted til University of Sydney (se Aussie Adventures 2019 og Aussie Adventures 2023), men denne gang blev målet det noget mere "ukendte" Sydamerika.
Så endnu en gang drager vi afsted, ud i en verden, som nok er tumultarisk (Trump er lige blevet præsident!), men stadig fantastisk og spændende. Og nu hvor Storm og Astrid er blevet 12 og 10 år og taler udemærket engelsk, så bliver det også en rejse, som de vil huske længere og muligvis i større detaljer end de tidligere. Denne rejselog vil måske hjælpe på alles hukommelse.
Weekly logs along the route:
Nedenfor har vi forsøgt at beskrive vores tur, og ordet "ugentlig" skal tages meget let, da det blot vil blive opdateret, når det passer, og når tid og sted tillader det. Turen til Buenos Aires blev med en masse korte stop undervejs, givet at det ikke er hver dag, at man får chancen for at se noget af Sydamerika.
Miami
Cartagena
Medellin (kort ophold)
Sao Paulo (bare et touchdown)
Rio de Janeiro
Iguazu Falls
Buenos Aires
San Carlos de Bariloche
Santiago
Cusco
Bolivia++
Ushuaia
Buenos Aires - again
Det er altid spændende (og nervepirrende) at planlægge og drage afsted på så lang en rejse ud i det ukendte. Men som John A. Shedd meget fint har sagt: "A ship in a harbour is safe but that is not what ships are built for". Så afsted det er, fordi man stadig er ung og ens rejselyst kræver nye oplevelser; fordi man er ved at blive gammel og føler sig draget til at opleve fjerne destinationer før det er for sent. Man tager afsted, for at se, hvad er sker.