Miami
27th of January - 1st of February 2025

Miami skyline as seen the first night from the rooftop of our hotel.


It is Paris that makes one feel poetic, Rome that makes one feel heroic, yet it is Miami that makes one feel young.
[Pietros Maneos (poet and winemaker)]

The thing that's really cool for me about Miami Beach is you have this dichotomy between sunlight and family and happiness and innocence
and then at night, darker, stranger mob conspiracy stuff sort of comes out. It seems like a storytelling engine.
You can just keep writing about how those two worlds smash into each other.
[Mitch Glazer (writer, producer, and actor)]

Afgang med udfordringer:
Bedst som vi havde checket ind og alt var klar tikkede der en SMS ind om, at vores fly var aflyst! British Airways havde fundet en billet dagen efter, men den var vi ikke tilfredse med, og efter en time paa telefonen havde vi faaet en billet til samme dag om end med en ultra tidlig afgang fra Koebenhavn (6:00). Saa vi stod op 2:45, soergede for mad, det sidste pakning og at alt var klar til de lejere vi har, mens vi er vaek (i et forsoeg paa at mindske udgiften til turen). Vi var paa den foerste metro til lufthavnen...

En lang dag med en lang koe, men dobbeltdaekker fly og rooftop pool:
Storm har altid haft en fascination for dobbeltdaekker fly, og hans ansigtsudtryk var ubetaleligt, da han fandt ud af, at vi ikke bare skulle paa en A350 (med to etager) men ogsaa skulle sidde paa det oevre daek. Skiftet i London gik glimrende, men det var en lang tur over Atlanterhavet, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at vi i Miami lufthavn blev moedt med en koe til paskontrollen paa smaa to timer.
Men da vi foerst var igennem den (og havde afleveret vores frugt!), saa gik det raskt med en Uber til vores hotel (Kimpton Angler's) i Miami Beach, ogsaa godt hjulpet af vores begraensede baggage (vi havde valgt at pakke let og ikke have noget kufferter til check-in). Paa hotellets rooftop terrasse kunne vi hoppe i den varme pool, og trods en meget lang dag var smilene store i solnedgangen. Alle faldt hurtigt i soevn den aften.



Solskin og tur ud ved Lincoln Road og Miami Beach:
Ungerne havde ikke noget problem med at sove laenge, mens de voksne vaagnede 3:30 om morgenen. Solen stod op til en blaa himmel, og vi startede dagen med at slappe af ved poolen. Ved frokosttid tog vi en "sporvognsbus" nordpaa til Lincoln Road, som skulle vaere "the Southern answer to 5th Avenue in New York". Det var den ikke helt, men stadig meget fin, og isaer Miami Beach's art deco stil er cool. Vi kiggede paa butikker og isaer en slikbutik med kaempeslik tog stik hjem. Vi fik ogsaa lige spillet noget lokal musik eller i hvert fald forsoegt. Om aftenen gik vi ned til stranden og grinte af, at vi for mange aar siden havde haft ungerne med i strollers og rejst Florida rundt med dem.



Det hurtige (vaade) liv i The Everglades og gensyn med Key Largo:
Morgenen efter var alle undtagen Troels ovre deres jetlag. Efter morgenmad hentede Troels familiens ynglingslejebil: En Ford Mustang convertible. Og vi koerte sydpaa mod Crandon Park, som var en stor strand med palmer. Der fik vi os en tur i "den anden side af Atlanterhavet" og spiste frokost i solen. Ungerne forsoegte ogsaa at splitte de kokosnoedder ad, som laa paa stranden eller sende dem afsted til nye oeer. Efterfoelgende koerte vi videre til det fantastiske Cape Florida Light, som er et aeldgammelt og utroligt smukt fyrtaarn paa spidsen af Florida. En palmealle foerer ned til det, og ved siden af ligger det skoenneste lille traehus, hvor fyrboeder i sin tid boede.
Naeste stop var en genganger, nemlig Homestead Alligator Farm, hvor vi denne gang skulle ud i stedets specielle motorbaade: Essentielt et fladbundet glasfiberbadekar med en enorm moter og vindturbine bagpaa! I den droenede vi ud over den enorme Everglades sump, og i en helt uvirkelig hoej hastighed tog baaden turen ind over lavt siv og anden bevoksning, alene drevet af den store propel bagpaa. Fulge floeg, vand floeg (kortvarigt) og alligatorer hvaessede, mens vi fik en lille opvisning i, hvad saadan et fartoej kan (med 120 decibel). Med mobilen som indsats lykkedes det at tage en utrolig video af baade den smukke start, hvor en hejre floeg ind foran og ogsaa den hoeje fart saadan et fartoeg kan sejle med.
Vi sluttede dagen ved Playa Largo resort, som blot var en skoen luksus. Vi var i poolen, spillede tennis, traenede, laeste og slappede af. Middag blev paa lidt af en skipper-kro, hvor vi sad ved siden af skibene og spiste klassiske amerikanske retter. Alle sov godt, men Troels vaagnede igen midt om natten, og var en noget traet version af sig selv, da vi dagen efter koerte tilbage mod Miami.



Upgrade i Downtown Miami og Winwood Walls:
Tina og ungerne checkede ind paa hotellet (Gale), mens Troels tog bilen tilbage til udlejningen og lykkedes med at aflevere den uden vroevl, selv om vi var flere timer forsinkede. Tilbage paa hotellet konstaterede vi, at det vaerelse med koekken vi havde booket ikke havde et koekken, men blot en mikroboelgeovn. Efter et (for hotellet) ikke saa smukt forloeb blev vi opgraderet til et meget bedre vaerelse (med fungerende koekken). Der var ogsaa to sovevaerelser, og resultatet af det var, at Troels den aften for en gang skyld fik sovet "laenge" (til 6:30) og kom over sin jetlag. Resten af dagen gik med indkoeb, afslapning og traening.
Dagen efter startede med en tur i poolen, som var ret cool (og samtidig varm!). Derpaa tog vi foerst en monorail og saa en trambus (hvor der var fritgaaende hoens ved stoppestedet - og det lader til at vaere udbredt i Miami og Key Largo!) til Winwood-distriktet, hvor de beroemte Winwood Walls er. Det var et herligt sammensurium af kunst, graffiti, alternativ levestil og laidback cafeliv. Vi gik paa opdagelse i kvarteret og paa vej hjem fik ungerne "verdens dyreste is" (70 kr. for en kugle i en kop - USA er i det hele taget ret dyrt), hvilket stadig kun lige var nok til at vi kunne udholde ventetiden paa trambussen tilbage.
Aftenen gik med en hyggelig middag hjemme, og morgenen efter fik vi en sidste tur i poolen, inden vi tog en Uber til lufthavnen og floej afsted mod turens egentlig maal... Sydamerika, i form af den fantastiske koloniale perle, Cartagena.




Bedste citat: "Flymad? Det er da som faengselsmad, der er blevet trampet paa!" [Storm].

Link tilbage til hovedsiden.