Kampagne - Litteratur

Kære Læsere!

Som led i Hugin og Munins kampagne for at øge synligheden af aktiviteter inden for videnskabsstudier i Danmark, har jeg med assistance fra Christian Baron henvendt mig til en række danske forlag med henblik på at få dem til at annoncere relevante bogudgivelser. Jeg vil også appellere til læserne om at skrive til redaktionen, hvis I falder over udgivelser, som I mener burde annonceres.

Det kunne desuden være spændende hvis I kære Læsere, ville skrive en lille kommentar, hvis I har læst interessant litteratur, som I vil gøre andre opmærksomme på, kommentere, eller ligefrem anmelde. Her behøver man selvfølgelig ikke begrænse sig til danske udgivelser. Dette kunne evt. gøres med inspiration i de bogomtaler der indgår i besvarelserne af stafet-interviewene.

Venlig hilsen Marie.

Årsmødet i Nationalkomiteen for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi.

26-27. januar 2007
Københavns Universitet,
KUA, lokal. 23.0.49

Som tidligere annonceret er der årsmøde i Nationalkomiteen for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi 26.-27. januar. Et opdateret program kan findes i Hugin og Munin nr. 218:

Hugin og Munin nr. 218


Omtale af bogen ARVEN EFTER KUHN findes andet sted i dette nummer af Hugin og Munin.

Kulturarvens Forskerskole Præsenterer:

Livstegn præsenteret ved redaktører og forfattere/forskere

Kl. 9.30-16.30
23. januar
Lokale: Auditorium ved receptionen
Danmarks Biblioteksskole
Birketinget 6
DK-2300 København S

Yderligere information: www.db.dk/kaf/
- se under kurser.


Livstegn - semiotikken lever
Livstegn forener de dygtigste forskere i semiotik i Danmark til at give deres bud på spændende semiotiske aspekter. Med Livstegn er det muligt at orientere sig bredt i den danske semiotik, både semiotik kombineret med de klassiske elementer fx semiotik og litteratur, liv og semiotik, men i Livstegn finder vi også plads til mere skæve vinkler på semiotikken f.eks. latterens semiotik, glemslens semiotik og kærlighedens semiotik.


Deltagelse er gratis. Der serveres morgenkaffe med croissant. Frokost skal deltagerne selv betale.

Tilrettelæggelse: Kulturarvens Forskerskole i samarbejde med Dr. Phil. Søren Brier, ekstern lektor LPF, CBS
Sprog: Dansk
Deltagerantal: Max. 100
Tilmeldingsfrist til dagen er senest mandag den 15. januar 2007.
Tilmelding via e-mail til kaf[@]db.dk


Om bogen Livstegn: Encyklopædi - semiotik.dk
Omtale af bogen findes i dette nummer af Hugin og Munin under bøger: LIVSTEGN - ENCYKLOPÆDI SEMIOTIK.DK
For en kort beskrivelse af projektforløbet og resultatet se: H&M 217.

Reception & præsentation:

LIVSTEGN - ENCYKLOPÆDI SEMIOTIK.DK

Kl. 14-17
Fredag den 19. januar
Nobelsalen,
bygning 1453
Aarhus Universitet,
Alle er velkomne


Med deltagelse af og indlæg ved Frederik Stjernfelt, Jesper Hoffmeyer, Jørgen Dines Johansen, Peer Bundgård m.fl.
- tilsat et semiotisk liveband!

96 artikler fra A til Ø, fra antropologi til økosemiotik, skrevet af 49 danske semiotikere.

Omtale af bogen findes i dette nummer af Hugin og Munin under bøger: LIVSTEGN - ENCYKLOPÆDI SEMIOTIK.DK

For en kort beskrivelse af projektforløbet og resultatet se: H&M 217.


Arr.: Center for Semiotik i samarbejde med HAASE & SØNS FORLAG

Blanche & Marie

Hemmeligheden om det blå lys

Betty Nansen Teatret
Frederiksberg Allé 57
DK - 1820 Frederiksberg C

P. O. Enquists nye skuespil om Marie Curie og hendes fortrolige Blanche Wittman.

Oplysninger om stykket kan findes på:
www.bettynansen.dk/

Transformative praksisser

- analyser af videnskab, teknologi, samfund og identitet

STS-Workshop
2-3. maj
Copenhagen Business School,
Frederiksberg


Dansk STS-forskning er under opblomstring. På tværs af institutionelle og disciplinære skel foretages der spændende studier af forbindelser mellem videnskab, teknologi, samfund og identitet. På baggrund af denne udvikling er vi glade for at kunne invitere til den første årlige DASTS (Danish Association for Science and Technology Studies) workshop/konference. Vi ser denne workshop/konference som et forum for udveksling og diskussion af empirisk analyse og teoretisk begrebsudvikling, der kan og skal gå på tværs af lokale forskningsmiljøer og grupperinger, for derved at hjælpe til opbygningen af et dynamisk tværfagligt STS miljø i Danmark.

Formålet med Transformative praksisser - analyser af videnskab, teknologi, samfund og identitet er at samle og skabe dialog mellem alle, der i Danmark arbejder med STS-inspirerede analyser af samfundsfænomener uanset fagdisciplin eller institutionelt tilhørsforhold. Vi håber at tiltrække deltagere, der arbejder med eksempelvis distribueret kognition, praksis- teori, aktør-netværks-teori, participatory design, post-strukturalisme, feministisk teori, etnometodologi, social construction of technology (SCOT) eller pragmatisme. Og vi vil gerne se repræsentanter fra eksempelvis sociologi, organisationsteori, socialantropologi, historie, kulturteori, socialpsykologi, geografi eller videnskabsteori. Konferencen er ikke kun henvendt til "etablerede" forskere, men også til deltagere på kandidat- og ph.d.-niveau.

I håbet om at stimulere kendskabet til dansk STS-forskning, netværksdannelse og generere input til fremtidige workshoptemaer, ser vi gerne præsentationer baseret på empiriske undersøgelser, såvel som på teoretiske/metodologiske diskussioner.

Workshoppen afholdes på Copenhagen Business School over to dage. Programmet vil være en blanding af keynote speakers og subthemes med præsentation og diskussion af abstracts.

Deadline for indsendelse af abstract (300-800 ord): 1. marts 2007 Tilbagemelding om accept af abstract: 1. april 2007

Abstract sendes til: Signe Vikkelsø, ssv.ioa[@]ßcbs.dk eller Casper Bruun Jensen, cbj.ioa[@]cbs.dk

Ph.d seminar:

Ethnography and technology in relation to Gilles Deleuze's philosophy

Time: 09:00 - 17:00 7-9 May
IT University of Copenhagen
Rued Langgaards Vej 7
DK-2100 Copehagen S

Further information at
http://www1.itu.dk/sw55657.asp


Lecturers
Adrian Mackenzie (Lancaster University, UK)
Casper Bruun Jensen (CBS, Denmark)
John Macgregor Wise (Arizona State University, US)
Steven Brown (Loughborough University, UK)


Organizers
Søren Mørk Petersen, ITU
Nis Johannsen, ITU
T.L. Taylor, ITU

Seminar description
This PhD seminar will investigate particular aspects of Gilles Deluze's philosophy in relation to technolgy, practice and materiality. Deleuze's writing often takes as its starting point the work of other philosophers, art and literature, with the aim of articulating new concepts. Ethnographical studies, on the other hand, try to describe, analyze and understand local or global cultural practices, based on observation and involvement in specific settings. Juxtaposing Deleuze and ethnography - not least of technical and scientific practice - we are specifically interested in exploring how concepts from Deleuze's philosophy can inform ethnographic work and knowledge-making practices, and how they may help us to engage with (or intervene in) science and technolgy in new ways.

This seminar investigates affinities between ethnographic approaches to the study of technology and Deleuze's wrintings. It invites explorations and questions such as (but not limited to) the following:

- what role can Deleuzian philosphy have in ethnography?
- how does Deleuze conceive material agency?
- what is practice for Deleuze?
- how can practice be delineated?
- what is technolgy in Deleuze's philosophy?
- what is the difference between technology and machines?
- what is the Deleuzian notion of interventionism?
- how can the study of technolgy become interventionist?

Redaktion:
Hanne Andersen og Jan Faye

248 kr. • 237 sider
1. udgave 2006
Forlaget Samfundslitteratur
ISBN: 87-5931-280-7


Med hovedværket Videnskabens revolutioner blev Thomas S. Kuhn en af det 20. århundredes mest læste og indflydelsesrige videnskabsteoretikere. Siden bogen udkom i 1962, har den mere end noget andet videnskabsteoretisk værk både inspireret og vakt heftig diskussion. Ikke mindst blev den set som et kærkomment opgør med det positivistiske videnskabsbillede. I dag indgår dens tankegods i størstedelen af de videnskabsteoretiske kurser, der er en obligatoriske del af ethvert universitetsstudium. Kuhns begreber om paradigmer, videnskabelige revolutioner og inkommensurabilitet har ikke blot ændret vort syn på videnskab, men er næsten blevet en del af dagligsproget og bliver brugt langt uden for videnskabernes verden.

Denne bog tegner et billede af den betydning, Kuhns tanker har faft for vor forståelse af videnskaberne. Bogens indledning giver en introduktion til Kuhns liv og værk og til de mange filosofiske diskussioner, som hans arbejder har affødt. Dernæst følger en række kapitler, der redegør for Kuhns indflydelse på videnskabshistorien og videnskabsfilosofien og for hans betydning i sociologien, fysikken, biologien, geografien, antropologien, psykologien, sprogvidenskaberne og de æstetiske videnskaber.

Bogen henvender sig til alle, der studerer eller er beskæftiget inden for et af disse fag, eller som ønsker at forstå debatten om videnskaberne og deres udvikling over det sidste havlde århundrede.

(Tekst fra: Forlaget Samfundslitteratur netside.)

LIVSTEGN - ENCYKLOPÆDI SEMIOTIK.DK

Redigeret af: Torkild Thellefsen og Bent Sørensen

368 sider. Kr. 350 kr. inkl. moms
Udkommer 19. januar 200


Hermed foreligger LIVSTEGN - ENCYKLOPÆDI SEMIOTIK.DK. Det er Danmarks første semiotiske opslagsværk og beviser endnu en gang, at danske forskere er med helt fremme inden for den semiotiske forskning.

Semiotikken - videnskaben om tegn, tegnsystemer og deres betydning - får stadig større indflydelse på de fleste andre videnskaber og fagområder, ikke blot de humanistiske, men også de naturfaglige. For blot ti år siden kunne man tage en uddannelse uden af forholde sig til semiotikken bag faget, men den går ikke længere. Semiotik er udforskningen af de ofte uudsagte strukturer inden for snart sagt alle livets områder. Derfor er titlen på den nye encyklopædi LIVSTEGN.

LIVSTEGN rummer 96 artikler skrevet af 49 af Danmarks førende semiotikere. Værket giver en bred orientering om semiotikken fra A til Å - fra antropologi til økosemiotik. Her findes artikler, hvor semiotik kombineres med de klassiske elementer, fx semiotik og litteratur, liv og semiotik. Men også mere udfordrende og skæve vinkler kan studeres, fx ondskabens, latterens og kærlighedens semiotik. Desuden gøres der rede for de mange skoler og nye retninger inden for semiotikken samt semiotiske begreber, der stadig er i støbeskeen, fx signifikans-effekt, branding-, reklame-, fagsprogs- og designsemiotik.


Seminar: I forbindelse med udgivelsen afholder Kulturarvens Forskerskole et kursus i semiotik. Omtale af arrangementet findes i dette nummer af Hugin og Munin under: "Livstegn præsenteret ved redaktører og forfattere/forskere".

Reception på udgivelsesdagen: Omtale findes i dette nummer af Hugin og Munin under: "LIVSTEGN - ENCYKLOPÆDI SEMIOTIK.DK"


Yderligere oplysninger, formidling af interview mv.: Michael Haase, tlf. 3318 1083 eller 2167 8232.

Ole Bang

- en brydningstid i dansk medicin

Af:
MORTEN SKYDSGAARD
Museumsinspektør ved Steno Museet,
Danmarks Videnskabshistoriske Museum,
Aarhus Universitet.


ISBN 87 7934 228 0
Format 155 x 240 mm
Illustreret, 350 sider
348,00 kr.
Udkom 30. nov. 2006



Radioudsendelse:
Morten Skydsgaard har medvirket i en radioudsendelse om Ole Bang. Denne udsendelse kan høres via P1's netside:

Ole Bang - en læge pioner

Tilrettelæggelse: Adrian Hughes og Dorthe Chakravarty.
Sendt første gang 17. dec. 2006 kl. 09:07 på P1.

Bogen fortæller historien om lægen Ole Bang og den moderne medicins begyndelse i 1800- tallet.

Ole Bang var sin tids mest prominente mediciner med både Christian VIII og Thorvaldsen som patienter. Af sin eftertid blev han dog beskyldt for at hænge fast i Hippokrates' to tusind år gamle lære og derved sinke den moderne medicins gennembrud i Danmark. Det eftermæle revideres i bogen, som viser, at Bang på flere punkter var med til at udvikle dansk lægevidenskab.

På universitetets lægeskole moderniserede Bang undervisningen. De medicinstuderende skulle nu se patienter i stedet for at læse latinske lærebøger. Den dygtige læge undersøgte patientens krop ordentligt, selv om det stred imod den kvindelige 'Delicatesse' at fremvise afklædte kropsdele. Med denne 'kliniske' undervisning positionerede Bang universitetets lægeskole og medvirkede til lukningen af Københavns anden lægeskole, Kirurgisk Akademi, i 1842.

Flere konflikter, som vi kender fra nutiden, har en historie, som går tilbage til 1800-tallets medicin. Lægevidenskabens vandren indad i kroppen, fra organer til celler, fra celler til DNA, begyndte i 1800-tallet. Denne vandren er blevet fulgt af en stærk specialisering af medicinen, som i tiltagende grad har betragtet patienten som et videnskabeligt objekt. Det standardiserede menneske vandt frem på bekostning af det individuelle, og allerede i 1860 advarede læger imod denne nye kløft mellem patient og læge. De frygtede, at lægerne kun skulle have organet "for Øje" - et scenarium, som på flere punkter er en realitet i dag.

(Ovenstående er fra: Aarhus Universitetsforlags pressemeddelelse om bogen.)

Stafet-interview med

Maja Horst

Titel: Adjunkt.
Ansættelsessted: Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.
Fag: Oprindeligt uddannet i statskundskab, offentlig administration og kommunikation, Ph.D. fra forskerskolen i Viden og Ledelse fra CBS. På nuværende tidspunkt vil jeg beskrive mig selv som tilhørende STS feltet - særligt med henblik på Forskningskommunikation og Public Understanding of Science.


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Det er Tom Gieryns 'cultural boundaries of science', hvor han 'kortlægger' kulturelt forhandlede grænser for videnskab i fem forskellige case-historier. Jeg begyndte at læse den, fordi jeg synes hans begreb om boundary work fra 1983 er rigtig interessant som begreb for det forhold at definitionen af, hvad der skal gælde for videnskab konstant er til forhandling og kan iagttages gennem kontroverser om 'videnskabelighed'.


Er der en bog, du vil anbefale?

'Misunderstanding Science?' redigeret af Alan Irwin og Bryan Wynne fra 1996 var virkelig en øjenåbner for mig, da jeg læste den første gang i 1997. Den satte en helt ny dagsorden for spørgsmålet om, hvordan videnskab og befolkning interagerer, og jeg mener stadig at den er et absolut must for forskere, der beskæftiger sig med forskningskommunikation og offentlighedens forståelse af forskning.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Jeg genlæste en masse artikler i forbindelse med et Ph.D. kursus jeg arrangerede i september sammen med kolleger her på CBS. Og Mike Lynch & Simon Cole's artikel fra Social Studies of Science 2004 om Simon Cole's rolle som ekspertvidne i amerikanske domstole er en af mine favoritter. Den er sjov at læse og rejser en række virkelig væsentlige spørgsmål om normativitet i STS.


Hvad er den sidste konference, du har været til?

EASST i Lausanne i August. Det var spændende at se, hvordan det forskningsprogram eller perspektiv, som folk som Harro van Lente, Nik Brown og Andrew Webster har udfoldet under begrebet 'forventningernes sociologi' fik utrolig meget opmærksomhed og blev brugt som analyseredskab i mange sammenhænge.


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

Jeg håber at hjemmesiden for vores nye danske STS-forening www.dasts.dk kan blive en flittigt anvendt kommunikationsmedium i fremtiden.

Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

Lige nu er jeg selv optaget af at læse mig ind i en række interessante diskussioner i Economy and Society.


Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Hvordan er sammenhængen mellem den offentlige og politiske kommunikation om videnskab, teknologi og innovation på den ene side og konkrete politiske og forskningsmæssige beslutninger om fremtidige prioriteringer på den anden side? Det er væsentligt at dette spørgsmål både har en normativ og en empirisk side, selvom jeg indtil videre primært har interesseret mig for den sidste.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

At folk der arbejder med konstruktivistiske perspektiver såsom aktør-netværks-teori har som formål at dekonstruere eller 'de-bunke' videnskab og dermed gør den 'mindre værd'. Jeg opfatter fx Latours analyser som meget konstruktive fortællinger, der synliggør en masse af det kreative og produktive arbejde, som foregår i videnskaben.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Ja helt klart. Jeg ville elske at deltage i den slags udforskning. Både af månen, men også af alle de teknologier, der skal holdes sammen for at det kunne lade sig gøre.


Har du en helt?

Jeg har mange - og af forskellige årsager. I forbindelse med et af mine nuværende projekter møder jeg en hel del forskningsledere, der både er fagligt dygtige og socialt kompetente og som magter at bygge gode forskningsgrupper op, selvom de materielle vilkår ikke nødvendigvis er særlig fantastiske.


Hvem vil du give stafetten videre til?

Randi Markussen, fordi hun har været med til at starte det første organiserede STS initiativ i Danmark - center for STS studier ved Århus Universitet.