Tavs viden

8. marts kl.9.30-16.30
Danmarks Pædagogiske Universitet, Festsalen 1.sal

Pris: 850,- kr. og 250,- kr. for studerende

Læs mere på: www.dpu.dk/agora2007
Tilmeldingsfrist: 22.februar

Learning Lab Denmark inviterer til konference om tavs viden

Igen i år inviterer vi til konferencen Agora, hvor vi deler den viden, vi har opbygget her hos Learning Lab Denmark. I år har vi rettet fokus mod tavs viden.

Vi har hentet inspiration udefra, ved professor Harry Collins fra Center for the Study of Knowledge, Expertise and Science ved Cardiff University, som vil stå for formiddagens hovedoplæg.

Om eftermiddagen vil Learning Lab Denmark's egne folk stå for 7 forskellige workshops, omhandlende; tavs viden og spil, kropslighed, unge, kompetencelæring, innovationsprocesser og mening i vidensarbejde. Læs nærmere om indhold under linket workshops, og find ud af hvilken workshop du vil deltage i.

Kontakt: administration: agora[@]dpu.dk
øvrigt: Abelone Tholstrup Stein:
T 8888 9971, E ats.lld[@]dpu.dk

History, astronomy, and international politics in late baroque Rome:

The several lives of Monsignore Francesco Bianchini (1662-1729)

Thursday 1 March at 14:15
Auditorium M, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen

I am pleased to invite you to the next event in the Niels Bohr Archive's series of history of science seminars. John L. Heilbron is one of the rare historians of science whose detailed scholarly work straddles several centuries. Starting as a historian of twentieth century physics, spending time in the 1960s with Thomas S. Kuhn in Copenhagen collecting archival information and conducting oral history interviews as part of the Archives for the History of Quantum Physics project and publishing prolifically in this area ever since, he has also developed a parallel interest and expertise in the seventeenth and eighteenth centuries. Among his writings in this regard should be mentioned in particular "The Sun in the Church: Cathedrals as Solar Observatories" (Harvard University Press, 1999), which, for those interested, can be read at the Niels Bohr Archive. In his talk, Heilbron will present the results of subsequent research related to this book, which has been described as correcting "long-held oversimplifications about the hostility between science and religion." So please make a note in your calendar to attend this event.

Finn Aaserud
Director
Niels Bohr Archive
Blegdamsvej 17
DK-2100 Copenhagen

Abstract:
"In 1702, on orders from Pope Clement XI, Bianchini installed a solar observatory in the basilica of Santa Maria degli Angeli in Rome for scientific as well as political purposes. Clement later appointed him superintendent of all Latin inscriptions found in Rome and secret agent in the cause of James III, the Catholic Stuart pretender to the throne of England. The latter commission took him to England, where Newton and other anti-Catholics gave him a surprisingly cordial welcome. Before building the solar observatory, Bianchini had published a "universal history" of humankind during the first thirty-two centuries of its existence. He continued to write history, mainly on paper and about the early church; but he also used the pavement of S. M. degli Angeli to inscribe, in places fixed astronomically, important events in Clement's relations with James. The lecturer will attempt to link Bianchini's historical and astronomical work, his welcome by Newton, and his service to the Jacobite cause."

John Heilbron
Professor of History, Emeritus
University of California, Berkeley

Call for abstracts

Filosofiske perspektiver på Læring

- to heldagsseminarer med fælles tema


kl. 11-17
Torsdag 19.april
Aalborg Universitet

kl. 11-17
Torsdag 1.november
Syddansk Universitet

Læs mere på: www.learning.aau.dk/


Center for Filosofi og Videnskabsteori, Aalborg Universitet og Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet indbyder interesserede til at indsende abstracts til nedenstående to forskningsseminarer. Det første seminar med titlen Læring og Erkendelse vil foregå på Aalborg Universitet d. 19.april 2007, mens det andet seminar med titlen Kollektiv læring - dens mulige eksistens og beskaffenhed vil foregå på Syddansk Universitet d. 1.november 2007. Mulighed for tilmelding vil blive annonceret efter udarbejdelse af program. Annonceringen vil blandt andet kunne ses på www.think.aau.dk

Center for Filosofi og Videnskabsteori v/Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Fibigerstræde 10, 9220 Aalborg Ø


Forskningsseminar I
Læring og erkendelse

Call for abstracts
Læringsbegrebet er kommet på mode, men hvordan tematiseres læring i filosofien? Et bud kunne være, at der i erkendelsesteorien må være beskrivelser af, hvordan mennesker lærer, og at der igennem filosofihistorien i erkendelsesteorien findes synspunkter vedrørende menneskers læring. Et eksempel på en filosof, som er blevet anvendt i en teori om læring, er Piagets anvendelse af Kants erkendelsesteori. Men skrev Kant om læring? Dewey var i sin filosofiske bestræbelse på at indfange læringsbegrebet, inspireret af Hegels filosofi, og Hegels fænomenologiske beskrivelser af bevidsthedens udvikling kan læses som en læreproces, men skrev Hegel om læring? Hvordan kan læringsbegrebet gribes an fra en erkendelsesteoretisk vinkel? Det er spørgsmålet som vi gerne vil stille. Hvordan forholder erkendelsesteorien sig til læringsteorien? Spørgsmålet går både på, hvordan begreber udviklet indenfor forskellige filosofiske traditioner kan medvirke til en forståelse af fænomenet læring og på, hvordan nye begreber kan udvikles til at begribe, hvordan forholdet er mellem erkendelse og læring.

Abstracts af ca. 10 linjer til oplæg skal sendes til Merete Wiberg merete.wiberg[@]learning.aau.dk senest d. 8. januar 2007, hvorefter der bliver udarbejdet et program og tildelt tid til de forskellige oplæg alt efter antallet. Artikler på maksimalt 20 sider skal udarbejdes og ligeledes sendes til ovenstående absolut senest 23.marts 2007, hvorefter de rundsendes til tilmeldte deltagere. Muligheder for tilmelding til seminar 1 vil blive annonceret efter d. 1.februar, når programmet for forskningsseminaret er udarbejdet.

Forskningsseminar II
Kollektiv læring - dens mulige eksistens og beskaffenhed

Call for abstracts
I megen sociologi, læringsteori, socialfilosofi og organisationsteori antages det at kollektive størrelser som grupper, fællesskaber, samfund og organisationer kan lære - ligesom at individer kan det. Som eksempler kan nævnes filosoffen Husserls begreb om personer af højere orden, sociologen Luhmanns begreb om autopoietiske sociale systemer og læringsteoretikerne Lave og Wengers begreb om praksisfællesskaber. Dog finder vi allerede i Platons Politeia [Staten] en berømt sammenstilling af det individuelle og det kollektive. Der er imidlertid også mange som hårdnakket har benægtet eksistensen af genuin kollektiv læring i forståelse af et kollektiv selv - et vi - med evne til at lære og danne viden om verden. Et mere sofistikeret eksempel på dette er Searle, der i bl.a. The construction of social reality argumenterer for at alt mentalt liv udspiller sig i individuelle hjerner, men kan antage to former, hhv. individuel og kollektiv intentionalitet. I en mere hjemlig kontekst har Harnow Klausen i Kritik 175 argumenteret mere yderliggående for at "viden er noget som besiddes af individer. Organisationer og samfund besidder det kun i afledt forstand, som summen af individers viden." Endvidere har Harnow Klausen foreslået at man for at begribe viden og læring ikke behøver nogen "opsigtsvækkende fundamentalteori om subjektet, verden, sproget eller andre gådefulde størrelser". Alle disse begreber og påstande kalder på en udfordring - som seminaret forsøger at tage op med en invitation til oplæg, der konfronterer problemstillingen om hvorvidt kollektiv læring eksisterer og hvad der evt. er dens beskaffenhed. Er det virkelig rigtigt at en god teori om individuel og kollektiv læring kan undvære en filosofi om subjektet, sproget og verden? Og er det virkelig en god ide at betragte kollektiv læring som en sum af individuelle læreprocesser?

Abstracts af ca. 10 linjer til oplæg skal sendes til Michael Paulsen paulsen[@]ifpr.sdu.dk senest den 1. marts 2007, hvorefter der bliver udarbejdet et program og tildelt tid til de forskellige oplæg alt efter antallet. Artikler på maksimalt 20 sider skal udarbejdes og ligeledes sendes til ovenstående absolut senest 1. oktober 2007, hvorefter de rundsendes til tilmeldte deltagere.
Muligheder for tilmelding til seminar 2 vil blive annonceret efter den 1. marts 2007, når programmet for forskningsseminaret er udarbejdet.

Der vil efter de to seminarer blive lavet en antologi med redigerede udgaver af artiklerne. Deadline for indsendelse af disse er 1. december 2007.

Kollokvier

Steno Instituttet

Mandage
Forår 2007
Aarhus Universitet

Læs om Steno Institutets Kollokvier på:
www.si.au.dk/arrangementer/kolf07

Foredrag - Jean-Jacques Salomon:

The social irresponsibility of scientists

kl. 14.15 - 16.00.
Den 29/3-2007,
Auditorium A,
Niels Bohr Institutet,
Blegdamsvej 17,
2100 København Ø.

Arrangør: Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU.


Abstract
The future of the world depends upon scientists - men and women who are constantly striving to advance our knowledge. Yet most of them claim to bear no responsibility for the consequences of their work: as J. Robert Oppenheimer, the "father" of the bombs that destroyed Hiroshima and Nagasaki, used to say, physics has known sin, but let's not confuse the actor and the instrument. Today, scientists play a variety of roles: as researchers, experts, strategists, diplomats, in the military and in trade, as industrialists or spies, even as traffickers or mercenaries; they are at home as advisors in government circles, military HQs and on boards of directors. Many are both warriors and missionaries for peace, defining a community in denial which questions whether there is still a place for socially responsible science or whether the courage of individual "dissidents" like Einstein, Bohr and Sakharov remains the only model for resisting the temptations and pressures from the military-industrial complex they nourish but also rely on.

C.V. for Jean-Jaques Salomon
Professor Jean-Jacques Salomon is a specialist of science and technology policy and of the management of technological risks. He was from 1963 to 1983 the founder and head of the OECD Science and Technology Policy Division. He was President of the Standing Committee for Social Sciences of the European Foundation and later on President of the French Collège de la prévention des risques technologiques (Commission for Preventing Technologiocal Risks) attached to the Prime Minister Office (1991-1996). He has published many books and articles and was invited, as consultant by several countries on these matters (Brazil, India, Nigeria, Tchek Republik, etc.) He was invited in 1986 as consultant by the State Committee for Science and Technology (Beijin, Hangstou, Shanghai) and took part in 2003 in the World Expo Shanghai Forum (Contribution on «Expos, Science and Innovation»).

He is honorary (emeritus) professor of Technology and Society and director of the research Center Science, Technologie et Societé at the Conservatoire National des Arts et Métiers (CNAM), Paris, France. He was graduated from the Sorbonne in philosophy and anthropology, where he obtained his PhD in philosophy and history of science. At OECD he was responsible for the science policy country reviews and several reports such as Science, Growth and Society (1971), Energy R and D (1975), Technical Change and Economic Policy (1980), Science and Technology Policy for the 1980s (1981). He has founded with Derek de Solla Price and chaired the International Council for Science Policy Studies attached to the ICSU network. He was invited professor at MIT, Harvard, Montréal University, Sao Paulo, New Delhi, Bangalore, Mumbaï Institutes for Advanced Study, and is fellow of Clare Hall, Cambridge, UK. He was and still is consultant to several national science policy institutions and international organisations such as the EEC, UNESCO, the World Bank.

Årsmøde i Dansk Filosofisk Selskab

Teknologifilosofi

2. og 3. marts
Hus 46
Roskilde University
4000 Roskilde


Please contact phis[@]ruc.dk for registration
Organized by the Danish Research School in Philosophy, History of Ideas and History of Science



Plakat og program kan downloades her:

PLAKAT WORKSHOP.pdf
Workshop on Philosophy of Technology, PROGRAM.doc
Program Årsmøde.doc

Workshop on

Philosophy of Technology

9.30-17.30
1st of March
Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori,
P4,
RUC,
4000 Roskilde.

Læs mere på: www.retsfilosofi.dk/philtech


Tilmelding skal ske til phis[@]ruc.dk
Kira Rønn og Amalie Frese
Secretaries of PHIS
Section of Philosophy and Science Studies
Roskilde University, P6
4000 Roskilde

Videnskabelig begrebsdannelse

Christian Jantzen & Torkild Thellefsen (red.)

296 sider, Kr. 289,-
ISBN 13: 978-87-7307-776-4
ISBN 10: 87-7307-776-3


Videnskabelig begrebsdannelse kan bestilles hos Aalborg Universitetsforlag på www.forlag.aau.dk

Det videnskabelige begreb og begrebsdannelse er essentielle aspekter ved videnskabelig praksis. Al videnskab tager udgangspunkt i en undren eller en ægte tvivl, baseret på iagttagelser af den ene eller anden art. Den videnskabelige begrebsdannelse er den proces, hvor den enkelte forsker eller et fællesskab af forskere prøver at udmønte denne undren eller tvivl ved at systematisere iagttagelserne og udrede deres konsekvenser, så der til sidst kan sluttes til et generelt udsagn, der betegner et lovmæssigt eller i hvert fald konventionelt forhold, hvis betydning hviler på en betydningsoverenskomst i fællesskabet.

I denne antologi gives en bed præsentation af, hvordan der arbejdes med videnskabelig begrebsdannelse indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Call for papers

Dansk idéhistorie

Slagmark - tidsskrift for idéhistorie nr. 50

I forbindelse med udgivelsen af nr. 50 og 25 års jubilæum overgår Slagmark - tidsskrift for idéhistorie til et internationalt peer review-system. I den anledning udsendes dette første call for papers, der som tema har dansk idéhistorie.

Slagmark nr. 50 er viet til perspektiver i dansk idéhistorie. I de senere år har Slagmark ikke behandlet dansk idéhistorie, men for nylig har to større udgivelser taget beslægtede emner op. I 2004 afsluttede Steen Ebbesen og Carl Henrik Koch deres 5 binds værk Dansk Filosofis Historie, og i foråret 2006 udkom de to sidste bind af Dansk Videnskabshistorie. En række personer og emner i den danske histories højere luftlag falder imidlertid mellem disse to udgivelser. Det drejer sig eksempelvis om personer som Holberg, Grundtvig, Brandes og Hal Koch, og emner som folkeoplysning, historieforståelse og dannelse.

Disse og andre relevante emner ønsker vi at tage op ved at give plads til en form for idéhistorie, der med Richard Rortys formulering spørger: "Hvad havde de intellektuelle gang i på et givent tidspunkt"? Hvad diskuterede de og med hvem? Hvem skrev de for og hvor skrev de? Disse spørgsmål giver nye vinkler på ellers velbeskrevne forfatterskaber og problemstillinger og har i en årrække været genstand for megen opmærksomhed blandt forskere i feltet, der internationalt ofte betegnes 'Intellectual History'.

Deadline for indsendelse af artikel er 1. maj 2007. Omfanget er max 30.000 anslag (alt inklusive). Skrivevejledningen skal følges for at blive godkendt til peer review. Den kan findes på www.slagmark.dk. Artiklen sendes til slagmark[@]hum.au.dk. Forespørgsler, idéudkast til artikler samt generelle spørgsmål i forbindelse med dette call for papers kan rettes til Casper Andersen ideca[@]hum.au.dk.

Mette Høst

Billedkunstneren Mette Høst er af Niels Bohr Institutet blevet bedt om at lave tolv plakater, en til hver gruppe på Institutet. Ravnene ønsker til lykke med det super flotte resultat!

Se også: nbi.ku.dk

Mette Høst er Artist in residence på Niels Bohr Institutet. Dette projekt kan man læse om på hendes hjemmeside, hvor man også kan se udvalgte værker.

Se: www.artistinresidence.dk

Stafet-interview med

Randi Markussen

Fag: Cand mag i dansk og historie, lic. phil. i kvindestudier
Titel: Lektor
Ansættelsessted: Institut for informations- og medievidenskab, Århus Universitet

Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Bruno Latours 'Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network Theory'. Det er en fremragende indføring i, hvordan man kan beskrive forandringsprocesser og studere samfund og teknologi ud fra aktør-netværks teori, og hvordan de basale antagelser heri adskiller sig fra de fleste samfundsvidenskabelige teorier. Etymologisk set betyder 'social' at forbinde. Titlen indikerer, at Latour interesserer sig for de processer, som binder mennesker, ting, kultur, natur, ideer og hvad der ellers er på spil sammen i nye konfigurationer. Det sociale eller samfundet anskues altså ikke som en essentiel enhed, der kan forklare andre forhold. Det er relevant for et fag som informationsvidenskab, hvor vi arbejder med teknologiudvikling, teoretisk såvel som praktisk, og hvor opfattelser af innovation, forandring, teknologi, samfund og det sociale hele tiden er på spil. Men også for studier af videnskab og natur i øvrigt.


Er der en bog, du vil anbefale?

Jeg vil gerne anbefale en video: 'Donna Haraway Reads The National Geographic on Primates', en Paper Tiger Television produktion fra 1987. Jeg havde svært ved at forstå Haraways Cyborg-manifest de første gange, jeg læste det. Men da jeg så denne video, hvor hun med enkle midler og humoristisk sans demonstrerer tankegangen med eksempler fra både populærkultur, forskning i primater og i rumforskning, hjalp det gevaldigt. Det er fornem forskningsformidling.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Lucy Suchmans essay 'Affiliative Objects' i tidsskriftet Organization fra 2005. Hendes første bog 'Plans and Situated Actions. The Problem of Human-Machine Communication,' (1987) hvor hun diskuterer anvendelsen af kunstig intelligens i design af it ud fra en antropologisk og etnometodologisk synsvinkel, har haft status af en programerklæring for informationsvidenskab og lignende tværfaglige initiativer. 'Affiliative Objects' er et led i et større projekt 'Reproducing the Centre: Performing Innovation at Xerox Parc', som jeg tror også vil få stor betydning. Her undersøger Lucy Suchman hvad hun kalder objekters forbindende magt, dvs de måder objekter lades med betydninger i de relationer, hvori de frembringes, i dette tilfælde i forskningsinstitutionen Xerox Parc. Hun fokuserer blandt andet på det paradoks, at der ved forskning i informations- og kommunikationsteknologier sjældent er tale om at udvikle noget nyt fra bunden af, men snarere om at forbinde og modificerer eksisterende elementer på nye måder. Hvordan lykkes det alligevel at skabe forestillinger om at opfinde nye ting, er et af de spørgsmål, hun behandler i denne artikel, hvor hun går tilbage til den samme case, som hun skrev om i 'Plans and Situated Actions', og føjer nye lag til.


Hvad er den sidste konference, du har været til?

Easst (The European Association of Studies in Science and Technology) konferencen i Lausanne i august 2006.

Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

En ressource som fx Communcation Abstracts via CSA's (Cambridge Scientific Abstracts) grænseflade er en stor hjælp, da den giver et overblik på tværs af tidsskrifter. Vi udgiver også en serie med arbejdspapirer i vores Center for STS (Science,Technology,Society) Studier, som kan rekvireres eller downloades fra http://sts.imv.au.dk/forside.php


Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

'Social Studies of Science' og 'Configurations'.


Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Spørgsmålet om forskningens nytte. Hvordan kan en STS orienteret forskning i it gøre sig relevant i forhold til forskningspolitiske satsninger, og samtidig udvikle sine egne standarder for nytte? Politisk tales der som regel om udvikling af nye teknologier inden for en teknologideterministisk horisont. Tænker man i baner af affiliative objects, er det interessant at undersøge de former for investeringer, der er i disse forestillinger om innovation, og hvilke kønskonstruktioner, der er i spil. Forskning og uddannelse i it er stadig et mandsdomineret område.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

Det er vel ikke så meget en misforståelse, men en dominerende forståelse, at teknologi og samfund eller natur og kultur er ontologisk forskellige domæner med forskellige erkendelsesinteresser tilknyttet. Det er min erfaring, at en pragmatisk forståelse af videnskaber som interventionerende og eksperimentelle, ikke har været særlig udbredt i universitetsverdenen i Danmark.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Nej tak.


Har du en helt?

Jeg har vist allerede nævnt et par stykker. Tæller et fænomen som feminisme med i denne kategori, er det min største faglige passion.


Hvem vil du give stafetten videre til?

Nina Lykke, som nu er professor ved temaenheden Genus og Kultur på universitetet i Linkjøping i Sverige. Nina var en inspirerende leder af forskningsprojektet 'Kyborger og cyberspace - mellem fortælling og socioteknisk virkelighed', som havde til formål at introducere STS, SLS (Science, Literature Studies) og kulturstudier af videnskab i Danmark, og har med sin nomadiske tilværelse ydet en stor indsats i både skandinavisk og europæisk feministisk forskning.