|
I hvilken forstand er data påvirket af teori? Har naturvidenskaben objektive metoder til at undersøge, om bevidsthed er til stede hos ikke-menneskelige dyr?
(Dette tema er taget fra biologi-rapporten, som kan hentes her).
Formålet med tema 10 er at demonstrere, at videnskab altid er funderet på et sæt af antagelser, der spiller en rolle for såvel forsøgsdesign som for fortolkning af resultater. Teoriafhængigheden viser sig både i en bredere og i en snæver forstand. I den bredere forstand indgår bl.a. hvordan vores biologiske oprindelse og det menneskelige kognitive system bestemmer, hvad vi overhovedet kan opfatte og erkende. Derfor berøres fænomener som tavs viden og begrebsliggørelse. Teoriafhængighed i snæver forstand drejer sig om videnskabelig forforståelse og nødvendigheden af at prioritere i den uendelige mængde information, der findes i enhver eksperimentel situation.
Til den generelle videnskabsteoretiske forelæsning har vi valgt Chalmers' kapitel om "Observationers teoriafhængighed", Finn Collins Videnskabsfilosofi og uddrag fra Harry Collins' Changing order.
I den biologiske forelæsning er fokus på bevidsthed og især på problemerne med koblingen mellem den fysikalistiske og oplevelsesmæssige (fænomenologiske) tilgang. (Diskussionen er vigtig, fordi biologer i højere grad end andre bliver nødt til at operere med forskellige teorirammer, f.eks. også i forbindelse med diskussionen om livets opståen). Den naturvidenskabelige tilgang til bevidsthedsproblemet viser umuligheden af at beskrive alt i samme 'sprog' på grund af splittelsen mellem førstepersons- og trediepersonsperspektivet. Vi har nemlig kun adgang til andres bevidsthed ud fra et distanceret perspektiv, tredjepersonsperspektivet (der også altid er videnskabens perspektiv), mens bevidsthed som fænomen er interessant i sin egenskab af førstepersonsoplevelse. Til den biologiske forelæsning har vi valgt filosoffen Daniel Dennetts "Who's On First?" og Theresa Schilhabs "Out of your mind - epistemological and ontological consciousness and the question of anthropomorphism".
Vi har valgt casen om Gallups spejlforsøg indenfor den komparative psykologi (se materialet). Forsøget blev designet til at påvise bevidsthed hos højerestående menneskeaber, men har splittet forskerne i flere lejre. Den videnskabelige litteratur er fyldt med diskussioner om 'det rigtige' forsøgsdesign og forslag, der omhandler tilladelige fortolkninger. Teksterne til casen består af Gallups "Can animals empathize?" og "Chimpanzees: self-recognition". Desuden teksten af Epstein et al.: "'Self-Awareness' in the Pigeon" og igen Dennetts tekst, der også bruges til den biologiske forelæsning.
|
