Øglefuglen og den firbenede fisk

To fortællinger om skabelse og viden

Tirsdag, den 27. februar, kl. 19.45,
Auditorium 10,
H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5,
København.


Videnskabshistorisk Selskab indbyder til foredrag ved projektmedarbejder Christopher Jacob Ries.

Christopher Jacob Ries
Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter
www.ruc.dk/cuid/


Efter foredraget inviterer Selskabet til et traktement for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue.


Videnskabshistorisk Selskab
Danish Society for the History of Science
www.math.ku.dk/videnskabshistorie
Sekretær Donald B. Wagner

Hvirveldyrenes kolonisering af landjorden og fuglenes kolonisering af luften er blandt de mest spektakulære 'begivenheder' i evolutionshistorien. Disse begivenheder har op gennem det det 20. århundrede været genstand for intens videnskabelig diskussion.

Den devoniske padde-fisk Ichthyostega og den jurassiske dinosaur-fugl Archaeopteryx har stået centralt i denne debat. Og samtidig har disse forhistoriske dyr i kraft af deres nærmest ikon-agtige status spillet en betydelig rolle for evolutionsteoriens almindelige udbredelse og dens indlejring som en af grundpillerne i den moderne verdensforklaring.

Hvert af de to fossiler har en særpræget udforskningshistorie, som fortjener selvstændig detaljeret behandling. Men imellem dem udfolder der sig et spændingsfelt, der inviterer til diskussion af spørgsmålet om forestillingsevnens og kreativitetens rolle i naturvidenskaben og anskueliggøre det komplekse samspil af personlige, sociale og faglige forhold, som betinger naturforskerens arbejde.

Vi møder to vidt forskellige forskerpersonligheder: den originale og til dels nu glemte danske billedkunstner Gerhard Heilmann, berømmet og kontroversiel i sin samtid, miskendt i danske forskerkredse, men højt estimeret i udlandet for sine enestående bidrag til palæontologien - især omkring udforskningen af øglefuglen og dens plads i udviklingshistorien. Og den svenske forsker Erik Jarvik, der brugte et langt liv på at forstå og forklare 'den firbenede fisk', der fik en central rolle i magtspillet om den geologiske udforskning af Østgrønland.

STS-læsekreds

Alle møder foregår:
Lokale 4a05,
IT-Universitetet,
Rued Langgaards Vej 7,
2300 Kbh S.


Til det første møde vil vi læse teksten "Ethnography In/Of the World System: the Emergence of Multi-Sited Ethnography" af George Marcus. Teksten kan fåes ved henvendelse til Nis (nijo[@]itu.dk) eller d/l'es her: Tekst

STS-læsekredsen er en specialiseret læsekreds der i øjeblikket er situeret på IT-universitetet, men har tidligere fungeret under forskerskolen på Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Copenhagen Business School. Kredsen har fungeret uafbrudt siden september 1999 og beskæftiger sig med tekster og debatter inden for, i nærheden af og i forlængelse af Aktør-netværksteori og Science, Technology and Society Studies. Alle møder er åbne og annonceres på groupcare gruppen 'sts-netvaerk'. Indlæsthed i STS er ingen forudsætning for deltagelse. Ph.d-studerende kan få tildelt 1 ECTS point for deltagelse i 3 møder. Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Nis Johannsen): nijo[@]itu.dk


Nis Johannsen, PhD Candidate
IT University of Copenhagen
Design of Organisational IT (DOIT)

RUC-Modeldag

Matematiske modeller og datalogi

15. marts, kl. 10-16,
Hus 27,
RUC.


Program, abstracts og tilmeldningsform på:

www.ruc.dk/nsm/doc/doc/Modeldag2007/

Care in Practice

Notes about good and bad technologies

Torsdag d. 12. april kl. 15.15-17
Lokale CSS 2.1.12.
Center for Sundhed og Samfund,
Øster Farigmagsgade 5,
Københavns Universitet.


Seminar med:
Annemarie Mol og Jeannette Pols

Tilmelding ikke nødvendig.

Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab inviterer til et seminar med Annemarie Mol, Twente Universitet og Jeannette Pols, Amsterdam Universitet.

Fra: Sundhedstjenesteforskningsseminarer

Naturfortrolighed

Dankvart Dreyer (1816 - 1852)

26. januar - 30. april
Hirschsprung
København







Træstub




Se under udstillinger på: www.hirschsprung.dk/

Jysk hedelandskab


Enkeltstående træer

Stafet-interview med:

Nina Lykke

Fag: Mag.art i litteraturvidenskab. Dr. phil.
Titel: Professor
Ansættelsessted: Tema Genus, Linköpings universitet, Linköping, Sverige


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Kamala Visweswaran: Fictions of Feminist Ethnography. University of Minnesota Press, 1994. Jeg genlæste nyligt bogen i forbindelse med et projekt om at overskride grænserne mellem videnskabelige og litterære tekster. Bogen er vigtig i forhold til diskussionen om, hvad de epistemologiske brud med positivismen, som længe har været på kritiske videnskabsteoretikeres dagsorden, betyder i forhold til skrivepraksisser. Skrift og epistemologi er tæt forbundne. Når positivismens skarpe skelnen mellem forskersubjektet og det udforskede "objekt" nedbrydes, må den videnskabelige skrift og rapportgenre ændres. F.eks. bliver spørgsmålet om, hvordan forskerjeget og det udforskede/informanterne repræsenteres i den videnskabelige tekst, vigtigt. Antropologien har en tradition for at reflektere over den videnskabelige beretning som genre. Visweswaran er antropolog og trækker på radikale versioner af denne tradition. Hun arbejder i et skæringspunkt mellem postkolonial teori, kulturteori og feministisk teori.


Er der en bog, du vil anbefale?

Jeg vil anbefale den feministiske fysiker og filosof Karen Barads nye bog : Meeting the Universe Halfway: Quantum Physics and the Entanglement of Matter and Meaning. Duke Univ. Press, forthcoming March 2007.

Jeg har ikke læst bogen - den er i skrivende stund ikke udkommet - men jeg har læst en række meget spændende artikler af Karen Barad, der introducerer bogen, så jeg ser meget frem til at læse den, når den udkommer. Barad er efter min mening en af de mest spændende og fornyende feministiske videnskabsteoretikere, jeg kender. Se yderligere introduktion under næste spørgsmål.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Selv om artiklen ikke er helt ny, vil jeg som introduktion til Karen Barad (se ovenfor) anbefale artiklen "Posthumanist Performativity: Toward an Understanding of How Matter Comes to Matter," Signs: Journal of Women in Culture and Society, vol. 28, no. 3, Spring 2003. På baggrund af en meget innovativ kobling af Michel Foucaults diskursteori, Judith Butlers performativitetsteori, STS-feltets tænkning omkring samspil mellem menneskelige og ikke-menneskelige aktører og en nylæsning af fysikeren Niels Bohrs bidrag til kvantefysikken skaber Barad en teori om, hvad hun kalder agential realisme. Et af nøglebegreberne er neologismen intra-aktion. Med dette begreb henviser Barad til interageren mellem fænomener, der kun momentant og midlertidigt afgrænses fra hinanden, og som virker aktivt og gensidigt transformativt ind på hinanden. Målet er at skabe en epistemologisk og ontologisk ramme, som kan overskride den dikotomi mellem diskurs og materialitet, der har været på spil i socialkonstruktionismen - og som forskellige typer, hvad jeg vil kalde nymaterialistisk teori (STS, Donna Haraways cyborgteori, forskellige Deleuze-inspirerede teorier, bl.a. Rosi Braidottis teorier om krop, kønsforskel og subjekt) har arbejdet med at overskride.

Barad når efter min opfattelse videre end tidligere nymaterialister. Hun tager udgangspunkt i, at den feministiske (og Foucault-inspirerede) teoretiker Judith Butler har leveret en betydningsfuld og sofistikeret analyse af, hvordan diskurs materialiseres gennem performativer. Samtidig mener Barad imidlertid også, at Butlers (og Foucaults) materialiseringsteori kommer til kort - i forståelsen (eller manglen på samme) af, hvordan materialitet materialiseres. Butler (og Foucault) har ifølge Barad en sofistikeret analyse af, hvordan "discourse comes to matter", men går for let hen over "how matter comes to matter". Det, at materien f.eks. yder modstand, når diskurserne materialiseres i den, og hvordan det kan analyseres, er ikke reflekteret i hos Butler (og Foucault). Med udgangspunkt i en forståelse inspireret af kvantefysikken videreteoretiserer Barad dette spørgsmål.

Hvad er den sidste konference, du har været til?

"Intersectionality, Identity, Power" - international konference om intersektionalitet (dvs. spørgsmålet om, hvordan samspil mellem sociale kategorier som køn, klasse, etnicitet, sexualitet, alder, nationalitet etc.). Der var tale om en partnerskabskonference mellem European Science Foundation og Linköpings universitet, okt. 2006.


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

Forskningsmiljøet for feministiske teknovidenskabsstudier på Blekinge Tekniska Högskola, Karlshamn er på vej med et nyt nettidsskrift for Feminist Technoscience Studies. Hold øje med deres hjemmeside http://www.iam.bth.se/forskning/itg/


Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

European Journal of Women's Studies + Feminist Theory (begge udgives af Sage)


Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

At udvikle en materielt-semiotisk forståelse af kønsforskel, der på den ene side IKKE i en for simpel socialkonstruktionismes navn reducerer kønskroppen til det, Donna Haraway kritisk kalder "a blank page for social inscriptions" (1991), men som på den anden side HELLER IKKE forfalder til biologisk determinisme og essentialisering af køn.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

At feministisk teori kan beskrives i singularis og handler om køn og kønsrelationer med udgangspunkt i en statisk tokønsmodel. Feministisk teoretiseren er mangfoldig - og teoretiserer forholdet mellem køn, krop, subjekt, kultur, samfund, teknologi, videnskab, tvær- og transvidenskabelighed mv. på uendelig mange forskellige og sofistikerede måder.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Ja tak. Se nærmere begrundelse i min og Mette Brylds bog: Cosmodolphins. Feminist Cultural Studies of Technology, Animals and the Sacred. ZED Books, London 2000.)


Har du en helt?

Mit videnskabelige ideal er Donna Haraway.


Hvem vil du give stafetten videre til?

Stine Adrian, der netop (okt. 2006) er blevet PhD på afhandlingen "Nye skabelsesberetninger. Om æg, sæd og embryoner. Et etnografisk studie af skabelser på sædbanker og fertilitetsklinikker." Linköping Studies in Arts and Science no. 370, Linköping universitet 2006. Afhandlingen er et spændende indlæg i debatten om ny reproduktionsteknologier. Videnskabsteoretisk bygger den videre på bl.a. Karen Barads tanker. Den stiller også spørgsmål omkring diskussionen om STS-traditionens problematiske forhold til teoretisering af følelser - og deres agentskab.