Linear Algebra 2017

I will be TAing Linear Algebra during autumn and winter 2017/2018. The course is in Danish, and for this reason this page is in Danish as well.

Velkommen til Lineær Algebra 2017

9. Januar 2017
Vi er ved at være ved vejs ende i kurset, og jeg synes jeres niveau er rigtig højt! Vi holder spørgetime den 17. januar kl 15:30-17:00 i lokale øv - 1-0-37 på DIKU (samme tid og sted som onsdagsklassetimen). Her kan stilles spørgsmål til specifikke opgaver fra eksamenssæt, øvelser eller til pensum generelt.

Har du mod på en udfordring? Som lovet har jeg lavet en opgave, baseret på min egen forskning i matematisk fysik. Den kan findes HER og guider igennem et bevis jeg lavede som led i en sommerskole efter mit tredje år på fysik. I kan nu nok matematik til at kunne lave denne del af beviset. Der er også en fri opgave til sidst i opgaven, som man kan kaste sig over hvis man føler sig inspireret. Hvis man sender en god besvarelse af denne frivillige opgave til min har man mulighed for at vinde en sodavand/øl. (Lav opgaven for ekstra udfordring! --- forbered dig primært på dine eksaminer).

Som altid er du velkommen til at opsøge mig på mit kontor i Bygning K, etage B på Blegdamsvej 17.

Jeg synes vi har haft nogle rigtig hyggelige klassetimer sammen. I har været gode til at deltage i timerne, og stille spørgsmål til det vi har gennemgået. Mange tak for den gode deltagelse, og held og lykke fremover i studierne!

5. December 2017
I afleveringsopgaverne forventes det at der henvises til sætninger og argumenteres klart for fremgangsmåder og de valg der træffes. Det kan væres svært at vænne sig til, og måske også svært at forestille sig hvordan det kan gøres. Derfor har jeg lavet en udgave af Ugeopgave 1, delopgave 2, hvor jeg besvarer opgaven, argumenterer og henviser til sætninger. Den kan findes i holdets Absalonrum eller HER .

12. November 2017
Jeg glæder mig til at undervise i Lineær Algebra i blok 2 i år. Denne hjemmeside er min egen, som jeg muligvis vil lægge ekstramateriale op på for de særligt interesserede. For at følge med i kurset behøver du ikke holde dig opdateret her på siden --- men du er velkommen til at følge med hvis du har lyst.

Jeg er "desværre" i USA på arbejde i kursets første uge, men kommer tilbage for fuld styrke i uge. Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen!