HUGIN OG MUNIN




Åbent netværk for videnskabsfilosofi og videnskabshistorie


NYHEDSBREV NR 223 MARTS 2007




Nyt om aktiviteter indenfor Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi og tilgrænsende områder f.eks. Videnskab, teknologi og samfund, Forskning i forskning, Videnskabsteori, Videnskabsetik, Videnskabssociologi, STS, Bioetik, Forskningspolitik, Naturfilosofi, Videnskabsformidling.

Redaktør: Marie Svarre Nielsen, CNV.
Annoncering af møder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andet:
E-mail odinsravne@gmail.com







Natravn

OPSLAG

Håbets teknologi


Samfundsvidenskabelige perspektiver på stamcelleforskning




Kl. 15-17,
Mandag den 12. marts,
Københavns Universitet,
Center for Sundhed og Samfund, (CSS),
Øster Farimagsgade 5, (Kommunehospitalet),
lokale 5.1.28.


Stamcelleforskning er kontroversiel i sit udgangspunkt, fordi forskningen er inde og røre ved selve 'livet'. Stamcelleteknologien er håbets teknologi, men skal teknologien realiseres, forudsætter det en social produktion af håb. Det er den samfundsvidenskabelige udforskning af denne dobbelthed, der er omdrejningspunktet for den nye bogudgivelse: 'Håbets teknologi - Samfundsvidenskabelige perspektiver på stamcelleforskning'. Bogen er redigeret af professor og forskningslektor Lene Koch og adjunkt Klaus Høyer fra Københavns Universitet og udgives fra Forlaget Munksgaard med støtte fra satsningsområdet BioCampus.

I anledning af udgivelsen afholder BioCampus den 12. marts et seminar med oplæg fra nogle af bogens forfattere og efterfølgende debat.


Program

Velkomst ved Lene Koch

Maja Horst: 'Stamceller, offentlighed og formidling'

Mette Nordahl Svendsen: 'Patient eller donor?'

PAUSE

Henriette Langstrup: 'Hvem er brugeren?'

Debat og afslutning




Alle er velkomne! Tilmelding ikke nødvendig.


Læs mere om bogen på forlagets hjemmerside: Munksgaard

OPSLAG

To åbne


Museion-seminarer




Mødelokalet,
Medicinsk Museion,
Fredericiagade 18,
København.


For flere oplysninger, se corporeality.net/museion
eller
www.museion.ku.dk

Tirsdag d. 13. marts, kl. 14

John V. Pickstone:



Ways of Knowing and of Working with the artefacts of STM
John V. Pickstone is a Wellcome Research Professor at the Wellcome Centre for the History of Science, Technology & Medicine University of Manchester.


Tirsdag d. 10. april, kl. 14

Solveig Jülich:



Scientific research, photojournalism or special effects? Lennart Nilsson's visual hybrid practices.
Solveig Jülich is Associate professor, Institutionen för Litteraturvetenskap och Idéhistoria, University of Stockholm.

OPSLAG

Two Lectures and a PhD Defense within


STS (Science,Technology, Society) - Studies




14. March
'Det lille auditorium',
IT-huset, IT-parken,
Åbogade 15, Århus.


The Centre of Science and Technology Studies, Department of Information and Media Studies is proud to present a PhD defense by Simon Killerich Madsen and two guest lectures on 14 March


10.15 - 11.15 am

Senior Lecturer Geoff Cooper

EPISTEMOLOGY, STRUCTURE AND URGENCY: THE SOCIOLOGY OF FINANCIAL AND SCIENTIFIC JOURNALISTS

Focusing on a field characterised by high levels of investment and commercialisation, nanotechnologies, this paper looks at the role and nature of journalistic practice in relation to the `financial understanding of science'. It argues that journalists employ analogous epistemological strategies to those used in science and technology studies, and in sociology, and considers the wider significance of this for debates about the critical role of social science.

Geoff Cooper is Senior Lecturer at the Department of Sociology, University of Surrey. His intellectual interests lie within the science and technology studies, and social theory. He is currently working on: the mediation of financial understandings of nanotechnology; lifestyles and sustainable energy usage; and an edited collection `Sociological Objects: the reconfiguration of sociological theory'.

11.30-am - 12.30 pm

Professor of Sociology Mike Michael

ON THE IRONIC SPATIALITIES OF TECHNONATURE: THE CASE OF `THE-MOBILE-PHONE-IN-THE-COUNTRYSIDE'

The lecture considers some of the commentaries upon, and reactions to, `the-mobile-phone-in-the-countryside'. In particular, this figure - as narrated in various news reports and advertisements - is used to examine the `ironic spatialities' that enfold, for example, the city and the countryside, the human and the nonhuman, the quantitative and the qualitative, the natural and the artificial, the risky and the safe. In the process, the paper develops such notions as `skeletalization' and `re-de-nature' through which to explore the complex, heterogeneous patternings of ordering and disordering that can be said to characterise `the-mobile-phone-in-the-countryside'.

Mike Michael is Professor of Sociology of Science and Technology at the Sociology Department, Goldsmiths College, University of London. His interests include public understanding of science, the relation between everyday life and science and technology, and biotechnological and biomedical innovation and culture. Recent publications include (with Alan Irwin) Science, Social Theory and Public Knowledge (Open University Press, 2003), Technoscience and Everyday Life (Open University Press, 2006), and (with Lynda Birke and Arnie Arluke) The Sacrifice: How Scientific Experiments Transform Animals and People ( Purdue University Press).


2 -5 pm

Simon Kiilerich Madsen

INVESTMENT MACHINES. AN STS STUDY OF A DECISION SUPPORT SYSTEM IN A RETAIL BANK

The purpose of the dissertation is to investigate the interplay between technologies and investment advisors in a retail bank from a Science and Technology Studies (STS) point of view. An experimental analytical approach, investment machines, is presented to describe the complexity of organizational action.

It is an ambition to develop an approach that seeks to engage STS in the study of financial practices similar to studies of science and technology.

The dissertation draws on empirical studies of the development and use of an information system called the Investment Guide. Seen through the lens of an investment machine, both technologies, financial experts, and organizational politics reconfigure the financial practices that are incorporated in the Investment Guide. In this way, investment machines is a contribution to a conceptual approach that attempts to illustrate how theory and practice coincide to foster new associations.

The members of the assessment committee, are Senior Lecturer, PhD Geoff Cooper, Department of Sociology, University of Surrey, England, Associate professor, PhD Kjell Tryggestad, Department of Organization and Industrial Sociology, Copenhagen Business School; and Associate professor, PhD Randi Markussen, Institute of Information and Media Studies, Aarhus University (chairman).

OPSLAG

Abort og fostrets etiske status




20. marts kl. 10.00 - 16.00
Det nye KUA,
Njalsgade 80,
lokale 24.2.07

Se programmet her


Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. Frokost er inkluderet i arrangementet. Tilmelding senest den 10. marts til: eva.agnete.krzeminski[@]sociology.ku.dk

Hvornår kan et foster med rimelighed siges at være en person? Seminaret tager centrale elementer i debatten op til overvejelse, herunder striden om de sene aborter, hyppigt anvendte liberale argumenter for statens neutrale rolle og fostrets juridiske status i et historisk perspektiv.


Oplægsholdere:
• Sniff Nexø, post.doc, ph.d., Medicinsk Museion
• Janne Rothmar Herrmann, ph.d.-studerende, Juridisk Fakultet, KU
• Henrik Kjeldgaard Jørgensen, projektleder, ph.d., Etisk Råd
• Morten EJ Nielsen, post.doc., ph.d., Institut for Kultur og Identitet, RUC
• Klemens Kappel, lektor, ph.d., Institut for Medier, Erkendelse & Formidling
- kommentarer fra Mette Hartlev, docent, dr. jur., Juridisk Fakultet, KU, og Thomas Søbirk Petersen, adjunkt, ph.d., RUC

OPSLAG

Universets endeligt - hvordan slutter det hele?


Møde i Forum Teologi Naturvidenskab




Kl. 15.15 til 18.00,
Lokale 2,
Studenternes Hus,
Bygn. 1420
Aarhus Universitet,
mødelokale 2.


For mere information se:
Forum Teologi og Naturvidenskab - Program

Hermed mindes I om mødet i Forum Teologi Naturvidenskab på mandag (12. marts), hvor lektor Steen Hannestad taler om 'Universets endeligt - hvordan slutter det hele?' Der venter desuden hele to overraskelser. (1) Vi har fundet George Pattison, som gæster Det Teologisk Fakultet, villig til at komme med en replik som oplæg til diskussionen. George Pattison har tidlige været ansat hos os (nogle kan sikkert huske ham) og er nu teologiprofessor i Oxford. Han har en særlig interesse i eskatologi. (2) Bogen med foredrag fra jubilæumssymposiet er udkommet! Den hedder 'Theology and Science. Issues for Future Dialogue' og er redigeret af Helge Kragh, som også selv har skrevet et bidrag. Bogen kan købes for den rørende pris af 50 kr.

OPSLAG

To BioCampus-foredrag




Foredragene finder sted på CSS, Øster Farigmagsgade 5, lokale 5.1.28. og er åbne for alle.


Læs mere om de enkelte foredrag på: aktiviteter

Læs mere om BioCampus på: biocampus


26. april, kl. 13-15
Retlig regulering af bioteknologi
Begrænser international ret suveræne staters selvbestemmelse omkring reguleringen af bioteknologi?
*afholdes på engelsk

Oplægsholdere:
Mette Hartlev, lektor, dr. jur., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Judit Sándor, professor, Statskundskab, Central European University

15. maj, kl. 13-15
Hybris og hybrider - om teknologi og videnskab
Hvordan 'tilegner' samfundet sig den nye videnskab, så de teknologiske landvindinger udnyttes mere effektivt?
*afholdes på engelsk

Oplægsholder:
Andrew Jamison, professor, Teknologi og Samfund, Aalborg Universitet

OPSLAG

"Informativ underholdning"


og andre informative opgaver - om abbacus-matematikkens komplekse rodsystem




Tirsdag, den 3. april, kl. 19.45
Auditorium 10
H. C. Ørsted Instituttet
Universitetsparken 5
København


Videnskabshistorisk Selskab Indbyder til foredrag ved:

Docent emeritus Jens Høyrup
Institut for Kultur og Identitet, RUC
http://akira.ruc.dk/~jensh/

Efter foredraget inviterer Selskabet til et traktement for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue

Det er bekendt at meget af hvad der kan findes i de italienske libri d'abbaco fra mellem 1280 og 1530 har rødder i arabisk matematik, eller som går igennem arabisk matematik til dybere historiske lag. Men en del af dens geometri trækker på den latinske tradition fra det 1. årtusinde, delvis i kombination med ting der først kan ses i fransk folkesprogsmatematik i det 13. århundrede. Mindst én ikke-geometrisk opgavetype synes ultimativt at gå tilbage til Byzans eller den græske antik, og at være blevet bearbejdet i et raffineret matematisk miljø vi overhovedet intet ved om (Katalonien? Sicilien?) før det dukker op i de italienske skrifter. Denne sidste "underholdsningsopgave" om delingen af en ukendt arv mellem et ukendt antal arvinger er én af de få i abbacus-materialet der ikke er helt triviel selv efter udviklingen af symbolsk algebra.

BØGER

Håbets teknologi


Samfundsvidenskabelige perspektiver på stamcelleforskning




Lene Koch og Klaus Høyer


288 sider
Kr. 218,00
Udg. år 2007
1. udgave
ISBN 8762806483

"Håbets teknologi belyser stamcelleforskningen fra et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt perspektiv og undersøger denne teknologis introduktion og etablering i Danmark.

Stamcelleteknologi anskues i bogen som et socialt fænomen, der bygger på og samtidig forandrer de sociale rammer og relationer, den udfolder sig i.

Der knyttes store håb til denne forskning, selv om de kliniske resultater ligger årtier forude, og for at kunne mobilisere støtte til at gennemføre forskningen, er det centralt, at der skabes forhåbninger - der er med andre ord brug for sociale aktiviteter, som producerer håb.

Håbets teknologi har derfor en dobbelt betydning: stamcelleteknologi er håbenes teknologi, men teknologiens realisering forudsætter social produktion af håb. Det er den samfundsvidenskabelige udforskning af denne dobbelthed, der er bogens fokus."

Fra Forlagets side: Munksgaard

ANDET

Videnskabscaféerne nomineret til EU's Descartes pris

Fra laboratoriet til cafébordet

Videnskabscaféerne i Danmark nomineret til EU's Descartes pris for fremragende forskningskommunikation

De danske videnskabscaféer er blandt de nominerede til EU's fornemme Descartes pris for fremragende forskningskommunikation. Prisen er på ¤275,000, som bliver uddelt til 5 finalister ved lanceringen af EU's 7. rammeprogram for forskningen d. 7. marts i Bruxelles.

De nominerede er udvalgt af førende forskere og mediefolk blandt i alt 80 deltagende projekter. De repræsenterer "state of the art" inden for europæisk forskningskommunikation. Fælles for dem alle er et enestående engagement og lysten til at kommunikere forskning til et bredt udvalg af borgere i de europæiske lande.

De danske videnskabscaféer er nomineret i kategorien "Innovativ forskningskommunikation". I nomineringen er der lagt vægt på, at videnskabscaféerne skaber en intens dialog med deltagelse af et bredt cafépublikum - og for meget beskedne midler. For en flaske champagne stiller de deltagende debattører fra forskningens og kulturens verden gerne op til videnskabscaféernes tværfaglige arrangementer. Her er der både tid og rum til alle mulige spørgsmål fra caféens publikum, som sætter dagsorden på lige fod med de indbudte eksperter.

Videnskabscaféen startede i København 2001, og i 2004 kom der en århusiansk pendant. Der er videnskabscaféer i mange andre europæiske lande, men de danske videnskabscaféer er noget særligt. Emnerne går på tværs af etablerede faggrænser, og der er indbudt et bredt panel bestående af forskere, kulturfolk, kunstnere, ingeniører, politikere, præster eller andre, alt afhængig af aftenens emne. De indbudte "eksperter" får hver især 5-8 minutters taletid. Herefter er ordet frit, godt styret af aftenens moderator, som holder debatten på et forståeligt niveau og på sporet. Arrangementerne er altid godt besøgt af et veloplagt publikum, og sådan har det været lige siden starten.

For mere information om videnskabscaféerne i Danmark, kontakt:

Gert Balling (København), telefon: 3886 5538

Kristian Hvidtfelt Nielsen (Århus), telefon: 2445 8812

Videnskabscaféernes hjemmeside: www.vcaf.dk

STAFETTEN

Stafet-interview med


Stine Adrian





Fag: Kønsforskning/science studies/sociolog.i
Titel: Ph.d.
Ansættelsessted: Tema Genus, Linköpings Universitet,
Ekstern Lektor på Forvaltning, RUC.


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Jeg læser pt. Grosz, Elizabeth (2005): "The Nick of Time: Politics, Evolution and the Untimely", Durham, Duke University Press. I bogen diskuterer hun tid og krop med udgangspunkt Darwin, Nietzsche og Bergson.


Er der en bog, du vil anbefale?

Kan man ikke anbefale to?

En af de bedste bøger, jeg har læst, er Jacquie Stacey (1997): "Terratologies: A cultural study of cancer", London, Routledge. Bogen handler om Staceys eget møde med kræftbehandling. Hun analyserer både de diskurser, hun har mødt i det etablerede og i det alternative behandlingssystem. Bogen er fænomenalt skrevet. Hun viser, at en faglig tekst kan skrives med udgangspunkt i et tydeligt jeg, samtidig med at den fastholder et højt analytisk niveau og ikke bliver for selvsmagende. For mig har bogen fungeret som et idealbillede på, hvordan man også kan skrive en videnskabelig tekst.

Den anden bog, jeg varmt kan anbefale, er: Adele Clarke (2005): "Situational Analysis: Grounded Theory After the Postmodern Turn", Thousand Oaks, Sage. Det er en af de bedste metodebøger, jeg har læst. Baseret på Grounded Theory har hun gennem en mind mapping tilgang udviklet en systematisk metode til at arbejde med et mangfoldigt etnografisk materiale, der både inkluderer visuelle repræsentationer, interview og observationer. Hendes kortlægningsforslag åbner også mulighed for både at have fokus på materialitetens agens og diskurser. Bogen kan også give metodisk inspiration til de, der ikke anvender sig af Grounded Theory.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Jeg har lige læst en artikel af Moore, Lisa Jean og Durkin, Heidi (2006): The Leaky Male Body: Forensics and the Construction of the Sexual Suspect, Red. Rosenfeld og Faircloth, Medicalized Masculinities, Temple University Press, Philidelphia. Jeg er selv meget interesseret i de maskulinitetskonstruktioner, der knytter sig til sæd, og fandt Moore og Dunkins analyse interessant, fordi de kobler retsmedicinske og populærkulturelle forestillinger om sæd. I artiklen får de også synliggjort, hvordan kønskonstruktioner har betydning for medikalisering - og at der er områder, hvor mænd og ikke kvinder medikaliseres.


Hvad er den sidste konference, du har været til?

Det er alt for lang tid siden. Den sidste må være EASST i Pasadena 2005.


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

STS-mailinglisten på groupcare holder én opdateret om en spændende læsekreds. Jeg håber i fremtiden at få mere tid til at deltage. Er man frisk på at pendle over sundet, kan man også melde sig til STS-listen i Sverige. Den findes på det svenske Google. Det danske Sts-netværk findes på www.groupcare.dk og er en åben gruppe. Man kan melde sig til hvis man søger på STS-netværk. (Se: STS-netværk red.)

Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

SIGNS: Journal of Women in society

Differences: A Journal of Feminist Cultural Studies


Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Indenfor STS, feministisk videnskabsforskning og kønsforskning er diskussionerne om forskellige former for agens centrale. Det kan være alt fra mennesker, dyr eller teknologiers forskellige måder at agere. Der er flere forskellige bud på, hvordan det kan forstås. Jeg mener særligt diskussionerne om samspillet mellem materialitet og diskurser er interessant. Det er en vigtig problemstilling for at forstå forskelle på kroppe som fx køn, men strækker sig langt videre til også at handle grundlæggende samfundsmæssige forandringsprocesser. Teoretisk har Karen Barad med sin agential realisme skabt et godt bud på, hvordan man teoretisk kan forstå det materiel-diskursive, men helt komplet er det ikke. For at forstå materielt-diskursive forandringsprocesser dybere, tror jeg, vi skal udvikle nye metoder, der nedbryder skel mellem samfundsvidenskab/medicin/naturvidenskab og humaniora.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

At kønsforskning kun handler om kvinder og kun kan bedrives af kvinder. I så fald ville mænd jo være kønsløse. Det er ligeledes en stor misforståelse, at feministisk teori kun kan bedrives og anvendes af kvinder. Der er derimod meget at hente i feministisk teori og metode. Feministisk teori er et af de faglige felter, hvor jeg oplever, at der for alvor finder både metodisk og videnskabsteoretisk nytænkning sted. Det har helt enkelt været nødvendigt, fordi en del af den er vokset ud af en kritik af den eksisterende videnskab. Bl.a. står forskeransvar og etik højt på dagsordenen, og der arbejdes med at udvikle nye former for objektivitet og nye måder at skrive videnskabelige tekster.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Ja - det er måske nok ikke så politisk korrekt taget i betragtning af, at man for alvor vil komme til at sætte sit aftryk på drivhuseffekten - men min eventyrlyst er helt enkelt for stor - og så gad jeg godt svæve rundt i vægtløstilstand i rumkostume og kigge på stjerner.


Har du en helt?

Jeg har mange, og det er mest heltinder…Donna Haraway, Karen Barad, Jackie Stacey, Charis Thompson, Adele Clarke, Laurel Richardson, Nina Lykke…


Hvem vil du give stafetten videre til?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Tom Børsen Hansen. Jeg er altid lidt misundelig på forskere, der både har en naturvidenskabelig og filosofisk eller samfundsvidenskabelig baggrund, og det har Tom.





Om Stafetten
I Stafetten bliver en forsker bedt om at besvare en række spørgsmål og derefter sende Stafetten videre til en ny forsker efter eget valg.

Tidligere Stafet-interview:
Claus Emmeche
Brit Ross Winthereik
Lene Koch
Maja Horst
Randi Markussen
Ninna Lykke

HUGIN OG MUNIN

HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgrænsende emneområder. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet, for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder.

Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder på Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i øret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmåltidet er de hos ham igen med nyheder fra hele verden.

Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring.