Entropy, Cosmos & Creation
A Theme in Intellectual and Scientific History
Fredag den 2. november
Kl. 13.00 (præcis)
Auditorium 1 (lokale 012)
Bygning 1441, Teologi
Ndr. Ringgade
Århus
Forsvar af doktorafhandling ved professor Helge
Kragh
De officielle opponenter er Professor emeritus John Brooke,
University of Oxford, England og professor Crosbie Smith, University of
Kent, England.
Afhandlingen kan erhverves ved henvendelse til forfatteren
(helge.kragh @ si.au.dk) eller
Steno Instituttet, Aarhus Universitet annemette.hammer @ si.au.dk
|
Resumé af doktorafhandling:
Fremkomsten af termodynamikken i det nittende århundrede havde store og forskelligartede konsekvenser, strækkende fra maskinteknologi til spekulativ kosmologi. Ifølge termodynamikkens anden hovedsætning vil entropien for ethvert lukket system vokse i tiden, hvoraf følger at systemet vil forfalde og til slut ende i en død ligevægtstilstand. Anvendelsen af denne lov på hele universet, sådan som først foreslået i 1850'erne, førte til forudsigelsen af en såkaldt "varmedød" i den fjerne fremtid, hvor alt liv er ophørt og al struktur er opløst. I slutningen af 1860'erne blev det påpeget, at det heraf følger, at universet kun kan have eksisteret i en endelig tid. Det "entropiske skabelsesargument" er påstanden om, at termodynamikken fører til den konklusion, at verden havde en begyndelse og og den således er blevet skabt. Kernen i den herværende afhandling udgøres af de to nævnte scenarier, der altså blev begrundet som konsekvenser af termodynamikken.
I perioden fra omkring 1870 til 1920 blev varmedøden og den entropiske skabelse genstand for en omfattende debat, om end den mere udspandt sig mellem filosoffer og teologer end mellem naturforskere. Deltagerne i denne debat, der i dag i det store og hele er gået i glemmebogen, omfattede et stort antal videnskabsmænd og kulturpersoner, fra fysikeren William Thomson til den kommunistiske tænker Friedrich Engels. Blandt grundene til den lidenskabelige debat var ikke mindst det forhold, at entropiloven blev brugt apologetisk, nemlig til at begrunde en guddommelig skabelse af verden. Ja, man kan endda tale om et "entropisk gudsbevis". På grund af den hævdede forbindelse til kristne dogmer blev termodynamikken kontroversiel og indgik som en del af den kulturkamp, der i slutningen af det nittende århundrede rasede i Europa. Diskussionen foregik i mange lande, men det var især i Tyskland at materialister og positivister stredes med katolske og andre kristne lærde om termodynamikkens kosmologiske konsekvenser. Ligeledes var det hovedsageligt i Tyskland at debatten kørte over i et samfundsmæsigt og ideologisk spor, idet Engels og visse andre socialister argumenterede, at Clausius' lov var i modstrid med den dialektiske materialismes principper.
Mange tænkere søgte at modbevise varmedøden og den entropiske skabelse, hvilket til dels skyldtes termodynamikkens påståede ideologiske og religiøse konsekvenser. Der var mangfoldige forsøg af denne art, og de mest populære var at hævde, at da universet må være rumligt og materielt uendeligt, så kan fysikkens love ikke anvendes på verden i dens helhed. I hele den betragtede periode var spørgsmålet om verdens rumlige endelighed tæt knyttet til spørgsmålet om dens udvikling i tiden. I det store og hele var materialister og fritænkere tilhængere af "ininitisme", mens katolikker og andre lærde af en kristen overbevisning hævdede "finitismens" sag.
Den intense debat om entropi, kosmologi og religion aftog i starten af det tyvende århundrede og døde næsten ud i årene efter første verdenskrig. Men den forsvandt aldrig og spillede en vis rolle også i mellemkrigstiden. På grund af dens forbindelse til den kommunistiske verdensopfattelse vedblev den at kunne spores i den statsfilosofi, der blev doceret i Sovjetunionen og de andre kommunistiske lande. I dag har det entropiske skabelsesargument mistet sin styrke, både når det gælder naturvidenskab og teologi, og det bliver vist kun forsvaret af kreationistiske kredse. Selv om kosmologer i dag er overbevist om, at verden har en endelig alder og engang vil ende i en livløs tilstand, så skyldes dette ikke primært den vedvarende vækst i entropien. Faktisk er det usikkert om det giver mening at anvende entropibegrebet på verden i dens helhed.
Afhandlingen består af disse kapitler: (1) Introduktion. (2) Tidlige Ideer om Forfald og Skabelse. (3) Termodynamik og Varmedød. (4) Det Entropiske Skabelsesargument. (5) Billeder af Universet. (6) Udviklinger efter 1920. (7) Skygger fra Fortiden.
|
