Philosophy of Chemistry

A series of lectures

Tuesday April 17, 15.00-17.15
Wednesday April 18, 15.00-16.15
University of Copenhagen,
Faculty of Life Sciences (KVL)
Aud. 1-01 (Festauditoriet),
Bülowsvej 17,
1870 Frederiksberg

Presented by The Danish Chemical Society, and The Danish Society of the History of Chemistry

Organizer Knud J. Jensen,
Dept. of Natural Sciences,
kjj @ life.ku.dk

Professor Joachim Schummer,
Department of Philosophy,
University of Darmstadt, Germany

The Notion of Nature in Chemistry
If nature is by definition the object of the natural sciences, then the dichotomy `natural' versus `chemical', held by both chemists and nonchemists, suggests an idiosyncrasy of chemistry. This paper first presents a selective historical analysis of the main notions of nature in chemistry, as developed in early Christian views of chemical crafts, alchemy, iatrochemistry, mechanical philosophy, modern organic chemistry, and contemporary drug research. I argue that the dichotomy has been based on a premodern notion of nature which up to today determines public quasi-moral judgments and the public image of chemistry as well as chemical research orientation. Unlike scientists from all the other disciplines, chemists have, in their traditional detachment from philosophy, embraced a premodern notion of nature rather than developing chemistry in accordance with modern concepts of science. In conclusion, I will argue for some remedies that not only replace the premodern notion of nature but also include the necessity of an explicit discourse about values in chemistry.

Cultural Diversity in Nano-Ethics
Abstract Along with the rapid emergence of nanotechnology worldwide, debates on ethical issues of nanotechnology have grown from local to international levels. However, unlike science and engineering issues, the international perception of ethical issues is very diverse. This paper provides an analysis of how people differ in their perception of ethical issues of nanotechnology, depending on cultural conditions such as language, cultural heritage, economy, politics, and ethical framework. More than just surveying ethical issues of nanotechnology, my aim is to help understand the cultural diversity in order to facilitate the international dialogue. That finally poses the general question of ethical relativism in engineering ethics, whether the ethical views are irreconcilable on a fundamental level or not.


Professor Helge Kragh
History of Science Department, University of Aarhus

Celestial Matter and Cosmic Alchemy
Chemistry, the preeminent science of matter and its transformations, has traditionally been confined to the substances found on the crust of the earth. As a laboratory science based on direct experimentation and manipulation of chemical compounds, chemistry seemed to have nothing to say about extraterrestrial matter. Yet, this traditional attitude changed with the introduction of spectroscopy, which furnished a means to study the chemistry of the stars and the material composition of the cosmos. Are there chemical elements in the universe that we do not know on earth? What is the relationship between laboratory chemistry and astrochemistry? Apart from offering a historical overview of the development, the lecture will focus on certain philosophical aspects of two key-terms in chemistry, elements and matter, and how these have changed during the 20th century.

Lecture and workshop lead by

Maxine Sheets-Johnstone

17. og 18. april
Danmarks Pædagogiske Universitet
Learning Lab Denmark
Tuborgvej 164, 2400 København NV


Begge arrangementer er gratis og kræver ingen tilmelding.

For yderligere information kontakt:
chs.lls @ dpu.dk.


Arrangør:
Forskningsenheden Neurovidenskab, Kropslighed og Læring Danmarks Pædagogiske Universitet
Learning Lab Denmark
Tuborgvej 164, 2400 København NV

Mechanisms, History and Parts in Compositional Biology

To gæsteforelæsninger ved Rasmus Grønfeldt Winther


19. april, København
20. april, Århus


Torsdag, d. 19. april
Kl. 10:15 - 12:00
Aud. D,
Niels Bohr Institutet
Blegdamsvej 17
(indgang via receptionen)
2100 København Ø

Arrangeret af: Claus Emmeche, Center for the Philosophy of Nature and Science Studies.

Se: NBIs annoncering af arrangementet


Fredag, den 20. april
Kl. 13.15
Matematisk Institut,
Auditorium D4
Aarhus Universitet

Se: Steno Instituttets annoncering af arrangementet

Abstract

"Standard philosophical accounts of natural science take formal mathematical laws and models as fundamental to scientific explanation and generalization. According to these law-based interpretations of science, the laws of physics and the mathematical models of population genetics are paradigmatic cases of explanatory generalizations. Despite their validity for many scientific domains, these philosophical accounts do not provide an adequate understanding of biology taken as a natural science and considered in its entirety. For instance, key biological disciplines such as physiology and systematics employ, respectively, mechanistic and historical explanations, not mathematical laws and formalisms. Indeed, though these kinds of explanations predominate in the research occurring in biology departments, they have received relatively little philosophical attention.

In this talk, I attempt to address this philosophical gap by first defining the general family of "part-based" explanations (as opposed to law-based), which includes mechanistic and historical explanations. Part-based explanations individuate diverse components of complex systems and explain their properties and relations, such as their mechanistic interactions and historical origins, by using non-mathematical generalizations, such as functional and narrative ones. Examples include elucidating the mechanisms of cellular respiration and the origin of the panda's thumb.

Part-based explanations in biology have a long history, and are an essential aspect of a scientific style that I call "Compositional Biology." The rest of the talk seeks to understand this crucial alternative style by distinguishing between the law-based style of "Formal Biology" and part-based Compositional Biology, and by developing a full-fledged philosophical account of the latter."

Dr. Rasmus Grønfeldt Winther
Instituto de Investigaciones Filosóficas
Universidad National Autónoma de Mexico, Mexico City

Knowledge of the mind and knowledge of the brain

7. april, kl. 13-14
Lokale 1-1-18 på CSS
Øster Farimagsgade 5
København K

Krop og Bevidsthed har inviteret Tim Crane som dette års Annual Brain and Mind Lecturer. Rektor Ralf Hemmingsen indleder arrangementet og byder velkommen klokken 13.00. Arrangementet følges op med en master-class for ph.d.-studerende og postdoc'er.


Tilmelding til forelæsningen: Sendes senest den 16/4 kl. 9.00 til jsha @ adm.ku.dk
Se indbydelse til arrangementet og læs om proceduren for Tilmeldig til master-class via: Krop-og-Bevidsthed
Link: Tim Cranes hjemmeside

Tim Crane er professor i filosofi ved University College London og direktør for Institute of Philosophy ved University of London.

Hans primære forskningsfelt er bevidsthedsfilosofi og metafysik, og han har skrevet en række særdeles indflydelsesrige værker og artikler om bl.a. intentionalitet og perception. Blandt hans bøger kan nævnes The Mechanical Mind: A Philosophical Introduction to Minds, Machines and Mental Representation (London: Routledge 2003) samt Elements of Mind (Oxford: Oxford University Press 2001).

Informal Seminar

The early history of nuclear astrophysics

Fredag, d. 27. april kl. 14:00
Niels Bohr Institutet, Aud. A
Blegdamsvej 17
(Indgang via receptionen)
2100 København Ø



Arrangeret af C. J. Pethick, NBI.

Ed Salpeter
Cornell University



"Ed Salpeter is one of the pioneers in the field of nuclear astrophysics, having discovered on the key effects in explaining how helium burns to make carbon in stars. The seminar will deal with the period in the 1950s when these processes were being understood, and it will be informal."

Torsk og atommissiler: Iskerneforskningens oprindelse i Danmark og USA

Tirsdag den 8. maj, kl. 19.45
Auditorium 10
H. C. Ørsted Instituttet
Universitetsparken 5
København


Foredrag ved:

Maiken Lykke Lolck
ph.d.-studerende
Afdeling for Videnskabshistorie
Steno Instituttet
Aarhus Universitet
Link: Maiken Lykke Lolcks hjemmeside


Arrangør:
Videnskabshistorisk Selskab

Efter foredraget inviterer Selskabet til et traktement for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue

Iskerneforskningen er i dag et af de mest betydningsfulde forskningsområder inden for moderne klimaforskning. Gennem studiet af kilometerlange iskerner udboret af den grønlandske eller antarktiske indlandsis er det muligt at studere bl.a. temperaturen, atmosfærens sammensætning, vindforhold og vulkansk aktivitet flere hundrede tusinde år tilbage i tiden. Udboringen af iskerner er omkostningstunge og teknologisk komplicerede feltoperationer, så hvad var den oprindelige motivation for at udbore og studere iskerner? I foredraget vil jeg komme ind på, hvordan de amerikanske militære interesser i Grønland under den kolde krig skabte grundlaget for de første iskerneboringer i Grønland i 1960'erne, og hvordan danske økonomiske interesser i det grønlandske torskefiskeri var afgørende for støtten til et internationalt iskerneprojekt i 1970'erne, der revolutionerede vores forståelse af klimaet.


I Hugin og Munin nr. 225 var der en omtale af Maiken Lykke Lolcks bog: Klima, kold krig og iskerner

Stafet-interview med

Jens Dolin

Jeg er cand.scient. fra KU med geografi og fysik og har arbejdet en årrække i gymnasiet. Sideløbende hermed har jeg været ekstern lektor ved RUC, ansat i Amtscentral, kursusleder ved teoretisk pædagogikum mm og er langsomt gledet over i forskning i naturfagsdidaktik, specielt fysik. Jeg skrev min ph.d. ved IMFUFA/RUC med titlen "Fysikfaget i forandring - læring og undervisning i fysik i gymnasiet med fokus på dialogiske processer, autenticitet og kompetenceudvikling". Mine centrale forskningsområder er læring og undervisning i naturfag, og her specielt udvikling af kompetence og dannelse. Men jeg er generelt optaget af fagenes forskellige erkendeformer og vidensskabelsesprocesser, og hvorledes dette afspejler sig i undervisningen. Jeg blev ansat ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik ved SDU og arbejdede med udvikling af den gymnasiale sektor, bl.a. via evaluering af udviklingsprojekter og reformer og gennem deltagelse i læreplansarbejde.

For snart 30 år siden var jeg studievejleder ved Det naturvidenskabelige Fakultet med kontor på Jagtvej 155b. Det kan jeg se ned på fra mit nuværende kontor som institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik - så på en måde er ringen sluttet.


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Det er Improving Subject Teaching af Robin Millar, John Leach m.fl. Bogen afdækker sammenhænge mellem forskning og praksis i naturfagsundervisning og forsøger at give evidens for effekten af bestemte former for praksis. Jeg læste den lidt af pligt, fordi vi på IND (Institut for Naturfagenes Didaktik red.) samarbejder med John Leach, og den er ikke særlig original - det virker som om man i det angelsaksiske miljø er ved at opdage den fagdidaktiske tilgang, som man har dyrket i Centraleuropa og Norden i mange årtier. Det er i det hele taget tankevækkende, i disse forskningsvurderingstider, hvordan vi i Danmark og Norden producerer ganske meget god didaktisk forskning, som ikke kommer ud internationalt, hvorimod 'indfødte' engelsktalende får udgivet meget, som vi kunne gøre og ofte gør bedre.


Er der en bog, du vil anbefale?

Det er umuligt at anbefale én bog. Der bliver fx skrevet mange gode, samfundsaktuelle krimier for tiden, og der er mange nye danske forfattere, der er værd at læse. Og der er en række 'klassikere' inden for mine forskningsområder, som er uomgængelige. Men skal jeg nævne en nyere bog, der har sat sig spor, så er det Roth & Désautels (eds.): Science Education as/for Sociopolitical Action (Peter Lang 2002). Bogen udvikler en naturfagsundervisning som engagerer eleverne i sociale og samfundsmæssige forhold, og den opstiller en ret radikal forståelse af scientific literacy.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Som peer reviewer for danske og udenlandske tidsskrifter og en række konferencer læser jeg ganske mange artikler. Utrolig mange ligegyldige og ret få rigtig interessante. Hm. I denne sammenhæng vil jeg lidt fræk pege på Værdier og etik i naturfaglig undervisning af Ratcliffe og Reiss, som blev oversat til det næstsidste nummer af MONA. Den kan downloades her: Download


Hvad er den sidste konference, du har været til?

Det var ECER (European Conference on Educational Research) i Geneve sidste sommer. Det er en årlig konference, hvor der er faste netværksgrupper om emner som didaktik, lærerudvikling etc.

Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

Næh - jeg surfer nok for lidt rundt. Men har da glæde af Naturfagsdidaktisk Nyhedsbrev, som Sebastian her fra IND sender ud med jævne mellemrum (Se: Naturfagsdidaktisk Nyhedsbrev).


Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

Jeg har været med til at starte og sidder i redaktionen af det tidligere nævnte danske matematik- og naturfagsdidaktiske tidsskrift MONA, så det vil jeg da ikke undlade at gøre reklame for. Det er et peer-reviewed, men alligevel bredt orienteret tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere af naturvidenskab og matematik på alle niveauer af uddannelsessystemet, og det har fået en ganske god spredning gennem de første 6-7 numre. (Se: MONA red.)

Af udenlandske tidsskrifter vil jeg pege på et nyt tidsskrift Cultural Studies of Science Education, som er redigeret af Kenneth Tobin og Wolff-Michael Roth. Ved at give et kulturelt perspektiv på naturfaglig undervisning etablerer tidsskriftet en bro mellem naturfaglig undervisning og sociale, kulturelle, etiske, teknologiske tilgange til naturvidenskab.


Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Hvilke sammenhænge er der og bør der være mellem en videnskab og undervisningen i den videnskab (på forskellige niveauer)?


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

Mange politikere tror rent faktisk at man inden for undervisning kan beskrive en 'best practice', som vil forbedre undervisningsverdenen, hvis alle kopierer den. Jeg tror de samme mennesker mener at nogle måder at leve på er bedre end andre.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Nej, jeg ville hellere tilbringe de ti dage ved en svensk skovsø.


Har du en helt?

Nej. Men nok nogle forbilleder - mennesker som behandler problemer udogmatisk og helhedsorienteret. Her kunne man nævne mange af de store naturvidenskabsmænd/kvinder, og mennesker med en personlig integritet, som fx Preben Wilhjelm (der jo for øvrigt var kernefysiker).




Jens Dolin har sendt stafetten videre til Cathrine Hasse.