Fra overmenneske til UNESCO-menneske

En begrebshistorisk analyse af overgangen fra et biologisk til et kulturelt forankret menneskesyn i det 20. århundrede

Fredag den 15. juni, kl. 13.00.
Lokale 1
Fibigerstræde 2
Institut for Historie
Aalborg Universitet


Ph.d.-forsvar ved Poul Duedahl.

Opponenter: Chefarkivar Jens Boel (UNESCO Archives, Paris) og Fil.Dr. Mattias Tydén (Institutet för Framtidsstudier, Stockholms Universitet).

Da omfanget af nazisternes overgreb mod jøderne blev almindelig kendt, opstod der en udbredt erkendelse af, at der var brug for politisk lederskab på verdensplan, som kunne sikre fred mellem mennesker. I november 1945 blev FNs særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur - UNESCO - oprettet. En af organisationens fremmeste formål var at foretage mentalhygiejne på verdens befolkning via uddannelsessystemet med henblik på at sikre freden. Afhandlingen fokuserer på organisationens arbejde med at demontere det gamle biologisk forankrede menneskesyn, som lå i anvendelsen af racebegrebet og som legitimerede Holocaust, og udskifte det med det kulturelt forankrede menneskesyn, som ligger i anvendelsen af etnicitetsbegrebet. Afhandlingen er således fortællingen om et centralt, videnskabeligt paradigmeskift i tiden efter Anden Verdenskrig. Et skift der i sin essens handlede om naturvidenskabernes eller samfundsvidenskabernes fortrinsret, når det gjaldt fortolkningen af menneskets oprindelse, inddeling og værdi.

PhD-course in

Cultural Studies of Science and Technology

27 - 29 August 2007
Oslo

Click here to read more



Course leaders: Prof. Maureen McNeil, Lancaster University, UK, and Ingunn Moser, TIK

Description and objective

This PhD-course will elucidate what is involved in doing cultural studies of science and technology and what 'the cultural turn' might involve for science and technology studies. As such it aims to examine the intersection of cultural studies and science and technology studies, and to discuss and explore in particular the role of cultural formations.

The course is structured around key themes in cultural studies of science and technology: evolution, nature and reproduction. It begins with theories of evolution (particularly those of Charles Darwin) in the nineteenth century and focuses on how these have been and are investigated with regard to their cultural resources, and so contextualised. Questions these studies raise include: How is context understood and investigated? What to include and what to exclude? What empirical materials to use, and what methods? The second day we move on to the issue of how to think about different ideas about nature and reproduction, with particular reference to the role of science and technology. We continue our discussions about the proper site and framing of studies of science as culture, and the contributions of different empirical materials and methods. The third and last day is devoted to questions about science, politics, and the role of (sub- or counter)culture. Again we explore implications of different research strategies and methods.

Participants will gain a thorough introduction to the intellectual traditions, concepts and political concerns which have shaped the evolution of cultural studies of science and technology through consideration of key debates and issues. They will also be introduced to, discuss and critically reflect upon cultural studies research strategies and research methods. Through engagement with this course participants will gain an understanding of the diversity of perspectives and approaches to research in cultural studies of science and technology, a thorough knowledge of key debates and authors and a capacity for critical reflection on research strategy and methodology.

Stafet-interview med

Mette Miriam Rakel Böll

Fag: "Uddannet adfærdsbiolog (etolog) og biosemiotiker, arbejder på en ErhvervsPh.D. afhandling i Erhvervsetologi."
Titel: "Cand. Scient. i biologi, (igangværende) Ph.d. og erhvervsforsker."
Ansættelsessted: "Irma A/S og Learning Lab Denmark, i samarbejde med Molekylærbiologisk Institut ved Københavns Universitet."


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

"Varela et. al.: On becoming Aware, en rigtig fin og inspirerende bog om videnskabelige muligheder i grænsefelterne mellem bevidsthed og eksistens. Jeg holder meget af, når forskere har mod til at overskride de etablerede fagbarrierer, især når det som her åbner ind i nogle meget kreative fortolkninger af hvordan vi kan undersøge virkeligheden omkring os."


Er der en bog, du vil anbefale?

"Jeg kan ikke anbefale en bog, uden at vide hvem jeg anbefaler den til. Der er ret stor forskel på de folk jeg kommer i nærheden af. De skal da ha forskellige bøger! Derimod vil jeg gerne anbefale mig selv at læse Løgstrups Den Etiske Fordring og jeg vil også gerne læse Frederik Stjernfelts nye bog Diagramotology, når den udkommer om et par uger."


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

"Jeg har set der er to artikler i Nature fra 31. maj, som handler om muligheden for og den videnskabelige undersøgelse af personligheder hos dyr. Jeg har ikke læst dem endnu, men jeg er meget glad for at de overhovedet findes. Det får mig til at tro, at vi samlet set er på vej mod en større indsigt i og forståelse af livsprocesserne, i hvad jeg tror, er en nødvendig retning."


Hvad er den sidste konference, du har været til?

"Jeg er netop hjemvendt fra den 7. "Gatherings in Biosemiotics", som i år blev afholdt i Groningen i Holland."


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

"Jeg er glad for Hugin og Munin, som holder mig opdateret om aktiviteterne i mit faglige nærmiljø - tak for det. Derudover er jeg på EETAs mailliste - EETA står for "Ethologists for the Ethical Treatment of Animals", det er Jane Goodall og Marc Bekoff som står bag initiativet som, trods en vag tendens til moraliserende slagside, er vældig fint. De har begge et stort hjerte for dyrene og deres vilkår, og de bruger deres faglighed og renommé for at kæmpe dyrenes sag. En sag som også ligger mig på sinde. Desuden sender de links til de nyeste artikler og debatter om dyrs følelser og bevidsthed og den slags, som jeg selv forsøger at integrere i mit faglige virke. Bekvemt."

Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

"Næh, ikke rigtig - jeg er ikke fast læser af nogen tidsskrifter. Og dog, alligevel - det ser ud som om der kommer en ny "Journal of Biosemiotics" på banen i løbet af 2007, i så fald vil jeg anbefale enhver der måtte være interesseret, at holde øje med den, følg evt. udviklingen på biosemiotics.org"


Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

"Hvordan transmitteres følelser i sociale relationer? Hvorfor smitter nogen følelser socialt, men ikke andre? I hvilket omfang kan vi studere følelsestilstand hos mennesker og dyr, i en non-verbal kontekst? Heri medtænker jeg et biologisk udgangspunkt for undersøgelserne…"


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

"At mennesket er adskilt fra naturen. At kroppen er adskilt fra sindet. At første persons perspektiv er adskilt fra tredje persons perspektiv. At bevidstheden bor i hjernen."


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

"Hvis den kan gøres uden at vi derved forårsager en mindre miljøkatastrofe, så meget gerne. Især hvis den gavner en god sag, og helst hvis jeg må tage min 9årige søn med, fordi alt andet forekommer at være børneplageri. Det er sikkert sjovt at se verden lidt fra oven."


Har du en helt?

"Hmm, heltebegrebet har jeg lidt svært ved at forholde mig til. Jeg synes vel Jesus var en helt, at han turde prædike kærlighedsbudskaber i en tilsyneladende barbarisk samtid… I min helt lokale sfære er Claus Emmeche et af de største forbilleder jeg har, han forstår den formidlingskunst, det at give til dem der trænger, uden på nogen måde at blive selvgod eller føle sig ophøjet af den grund."



Det er ved redaktionens afslutning endnu ikke klart hvem stafetten går videre til.