Implicit Knowledge, Cognition and Scientific Practice

10:15 - 12:00
Wednesday, August 29th
Auditorium D
Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17
København


Guest lecture by:
Sergio F. Martínez
Research-professor in the Instituto de Investigaciones Filosóficas, National University of México (UNAM)


Arranged by Center for the Philosophy of Nature and Science Studies, Faculty of Science, University of Copenhagen.

Contemporary studies of scientific practice have emphasized the importance of "implicit" or "tacit" knowledge in scientific skills and practices. Typically, this position has wished to distance itself from traditional philosophy of science, which highlights the role of theory (rather than practice) in science. However, as various critics (primarily philosophers of science) have argued, the concept of implicit knowledge is vague. Clarifying it is thus an important goal for any philosophy of scientific practice and for showing its relevance for a philosophical understanding of science. A productive way of explicating this concept is to explore the nature of cognition. Traditional theories of cognition are based on metaphors of the mind as a computer that manipulates internal symbolic representations. Such a view of cognition does not leave room for modeling an interesting and adequate notion of implicit knowledge. I wish to suggest that some recent work in robotics and cognitive psychology point to models of cognition as situated or embedded cognition which provide a way of understanding a powerful notion of implicit knowledge. In such views, representations are patterns of activity. Conceiving of cognition as patterns of activity suggests that scientific practice involves a complex array of types of representational activities performed by the individual agent as well as by the community at large. Exploring this model of cognition provides an important way to understand tacit knowledge and thus of making progress in a philosophy of science centered on the notion of practice.

Reassessing Sexy Issues:

The Making of Embryos and Other Hybrids

Festseminar til fejring af professor Lene Koch 60 år

31. august, kl. 15
Center for Sundhed og Samfund
Øster Farimagsgade 5A
Bygn. 2, 1. sal, lokale: 1.1.18
1014 København K


Gæstetalere
Professor Nikolas Rose, UK
Professor Lynn Morgan, USA
Lecturer Nik Brown, UK

Efter seminariet er der reception på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Alle er velkomne.


Arrangeret af Afdeling for Sundhedstjenesteforskning i samarbejde med BioCampus

The Controlled Experiment That Wasn't:

Acoustic Tomography of Ocean Climate

The Niels Bohr Archive's History of Science Seminar


Thursday 6 September, 14:15
Aud. M, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen


Lecture by:
Naomi Oreskes
University of California at San Diego, U.S.A.


If you want more information about the Niels Bohr Archive or its seminar series, please consult our website.

In the mid-1990s an experiment investigating the acoustic tomography of ocean climate aspired to provide definitive proof of global warming. The experiment was stopped by environmentalists who thought it would harm marine mammals. The talk explores what the speaker terms the Cold-War Legacy and how oceanographers who built their science on US Navy support for studying the ocean as a theatre of warfare were not credible in their role as scientists studying the ocean as an environmental issue and an abode of life. The argument is based in part on comments collected during public hearings on the matter, which illustrate very clearly that the American public did not trust these scientists. Many believed that global warming was already proven, while others believed the scientists were simply opportunists seeking to advance their own careers, but the most damning critique was the accusation that the experiment to demonstrate global warming was simply a "cover story" to hide a secret military project.

"Vicious Abstractionism" and "the Philosophic Fallacy"

James and Dewey on the Promises and Limits of Abstraction

September 4th, at 14:15 to 16:00
Ma-14 Blegdamsvej 19
Niels Bohr Institute
Copenhagen


Guest lecture/seminar by:
Associate Prof. Rasmus G. Winther
University of California, Santa Cruz


Arranged by:
Center for the Philosophy of Nature and Science studies.

Abstract:
An analysis of James' and Dewey's concerns with abstraction and abstractionism is presented. They are friends of abstraction and emphasize, in similar manners, its utility. Both argue that it involves purposive simplification, selection, and extension and that it, furthermore, occurs in time and is creative. Since abstraction involves purposive selection, abstract theory is inevitably fragmented and context- and purpose-specific. The problem, then, with abstractionism is that proponents of a particular partial abstract representation assert its completeness and hypostatize its structure and assumptions. It is to this philosophically dangerous nature of abstractionism that James and Dewey turn in their structurally-related accounts of "vicious abstractionism" and "the philosophic fallacy." In this paper, we analyze their respective diagnoses of abstractionism and use McTaggart's criticism of "the will to believe," as well as James' defense, as two examples of the operation of abstractionism. More generally, we also show that the epistemic model pertinent to the will to believe is diametrically opposed to the inferential pattern relevant to abstractionism. Dewey focuses on the latter whereas James considers both. This difference is considered in light of their broader thought.

RELIGION UNDER ANGREB

Nyere Religionskritik

Mandag eftermiddage fra kl. 15.15 til 18.00
Studenternes Hus, Aarhus Universitet, mødelokale 2
- undtagen mødet d. 12. 11., der afholdes i Richard Mortensen Stuen, Studenternes Hus.


Møderække i FORUM TEOLOGI NATURVIDENSKAB

Religion spiller igen en stor rolle i de vestlige samfund. Den udvikling som en overgang så ud til at skulle ende i den totale sekularisering og religionernes tilbagetog er vendt og religionerne er på godt og ondt tilbage i mange forskellige former både indenfor og udenfor kristendommen. Samtidigt med at religionen er vendt tilbage er også religionskritikken igen vågnet op til dåd. Den klassiske religionskritik som man finder den hos Karl Marx eller Sigmund Freud er blevet afløst af en ny religionskritik, der trækker på videnskabelige undersøgelser af religionen som fænomen såvel som naturvidenskabelige teorier f.eks. med udgangspunkt i evolutionsteorien.

Evolutionsbiologen Richard Dawkins og filosoffen Daniel Dennett har søsat nogle meget aggressive angreb på religion i alle dens former og de fremsætter deres argumenter som baseret i videnskaben. For disse forfattere befinder religion og naturvidenskab, religion og fornuft, sig i en uforsonlig konflikt. Det drejer sig om at befri menneskets for religionens magt og illusioner. Men hvilke teorier er det de trækker på i deres angreb? Hvilke muligheder er der egentlig for at forstå religion med baggrund i forskellige videnskaber? Kan man forske i 'gudstro' og hvordan skal man bære sig af med en sådan forskning? Og hvordan ser denne forskning ud fra et teologisk eller religionsvidenskabeligt perspektiv?

Emner som Guds eksistens, tro og religionernes eksistensberettigelse er kommet på dagsordenen igen og Forums program i efteråret 2007 vil se nærmere på de spørgsmål der rejses i forbindelse med den nye religionskritik og dens forbindelse til forskellige videnskabelige teoridannelser om religion og tro.

Foredragsrækken indledes af professor ved religionsvidenskab Armin Geertz, der vil introducere og diskutere Daniel Dennett og Richard Dawkins angreb på religion. Derefter vil én af de danske religionskritikere, geologen og palæontologen Jens Morten Hansen, diskuterer præmisserne for forståelsen af menneskets dispositioner for at tro, en disposition der kan let kan lede i uføre og som medfører visse erkendelsesteoretiske udfordringer. Dernæst vil forfatter Svend Åge Madsen tage livtag med de store spørgsmål omkring Guds eksistens ud fra spørgsmålet 'Tåler religion kritik?' Foredragsrækken afsluttes af teologen Niels Henrik Gregersen, som vil introducere to teoridannelser indenfor den nye religionskritik med baggrund i kognitiv videnskab og udviklingspsykologi og dernæst diskutere disse teorier fra et teologisk perspektiv.

Carl Linnæus

- mennesket og naturforskeren

Tirsdag, den 11. september, kl. 19.45
i auditorium 10 på H. C. Ørsted Instituttet
Universitetsparken 5, København


Videnskabshistorisk Selskab indbyder til foredrag ved:

Apoteker Sven-Erik Sandermann Olsen


Efter foredraget inviterer Selskabet til et traktement for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue

Carl Linnæus, eller blot Linné, er en af de mest berømte naturforskere. Han blev født i 1707, altså for 300 år siden, i et beskedent præstehjem i Småland i Sverige, og meget tidligt satte han sig for som sin livsopgave at ordne og klassificere alle naturobjekter d.v.s. alle planter, dyr og sten. Dertil krævedes et uhørt antal data, som vi siger det i dag, for at kunne skabe tilstrækkeligt overblik. Allerede fra den tidligste barndom, noterede han alt op, hvad han iagttog, således undersøgte han 8000 blomster i detaljer, og 23 år gammel havde han "udtænkt alt" og var istand til at sætte alle planter og dyr ind i velordnede kategorier. For at kunne håndtere de mange data var det nødvendigt at skabe et entydigt nomenklatursystem. Overvejelserne resulterede i et bevidst, binært navnesystem, som første gang blev præsenteret i bogen Species Plantarum (Plantearterne) 1753. For dyrenes vedkommende blev udgangspunktet Systema Naturæ Ed. 10 1758. Selvom botanik og zoologi nok var de væsentligste områder for Linné, så har han i sit meget omfattende forfatterskab leveret væsentlige bidrag til snart sagt alle områder inden for medicin og biologi.

Filosofiske perspektiver på læring del 2

Kollektiv Læring

Dette arrangement været annonceret i Hugin og Munin nr. 221. Programmet kan nu findes i: Hugin og Munins kalender.

ph.d. i fødevaresociologi

To ledige stillinger

I den Fødevaresociologiske Forskningsgruppe ved Institut for Human Ernæring på det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet er to stillinger ledige, som ph.d. stipendier (tre år). Fælles for de to stillinger er at ansættelse sker inden for større forskningsprojekter, hvor der skal gennemføres sociologiske analyser med relation til den bioteknologiske udvikling indenfor fødevaresektoren.

For mere information se her: pdf

Post doc. i fødevaresociologi

Ledig stilling

I den Fødevaresociologiske Forskningsgruppe ved Institut for Human Ernæring på det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet er en stilling som post doc. (21/2 år) ledig. Ansættelsen sker inden for et større forskningsprojekt, hvor der skal gennemføres sociologiske analyser med relation til den bioteknologiske udvikling indenfor fødevaresektoren.

For mere information se her: pdf

Science as Culture - Special Issue:

Unpacking Intervention in STS

September 2007 16(3)



Guest editors: Casper Bruun Jensen and Teun Zuiderent-Jerak

Social science faces continuous appeals to `get real' - to demonstrate its usefulness in wider practical contexts beyond academia. In science and technology studies (STS) in particular, `actionoriented' projects have been requested and funded by institutions which were to be researched, thereby hoping for a contribution to solve various problems. Moreover, pleas for intervention often claim to repair a merely descriptive social science, e.g. by introducing normativity and greater societal relevance, as if description were not already intervention. On the contrary, a pervasive intervention takes many forms: it may be intended or unexpected but is always consequential for both the practices studied and the STS researcher. By unpacking the notion of `intervention', these forms can be made visible, thus opening up more ways of getting real.

For editorial guidelines, sample copy and other information see www.informaworld.com/sac

Stafet-interview med

Jesper Hoffmeyer

Fag: Biosemiotik
Titel: Lektor
Ansættelsessted: Afdelingen for Molekylærbiologi, KU


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Paul Bains The Primacy of Semiosis. An Ontology of Relations. University of Toronto Press 2006


Er der en bog, du vil anbefale?

Paul Bains bog (se ovenfor) er noget af det bedste, jeg har læst i årevis, men skønt den er temmelig tynd, vil de fleste vil nok føle den tung og lovlig metafysisk. Men naturvidenskaben kan efter min mening ikke blive ved med at opfatte sit eget metafysiske grundlag som selvindlysende. Ellers vil jeg stadig nævne Terrence Deacons bog fra 1997 The symbolic species som en af de vigtigste nyere bøger. Suppler eventuelt med Stuart Kauffmans Investigations fra 2000 (for nu slet ikke at nævne min egen uomgængelige bog Biosemiotik fra 2005)


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

I den sidste lange tid har jeg mestendels læst artikler, som jeg enten skulle redigere eller er blevet bedt om at kommentere - hvilket desværre virker noget forsnævrende på udsynet (men døgnet har nu engang kun 24 timer, og jeg er en langsom læser). For tiden sidder jeg med et udkast fra Terrence Deacon med titlen: "Levels of information: Shannon-Boltzmann-Darwin". Den er grusomt spændende, men jo altså endnu i støbeskeen.


Hvad er den sidste konference, du har været til?

Er i skrivende stund på vej hjem fra det internationale semiotikforbunds 9. verdenskongres i Helsinki og Imatra. Umiddelbart før det var jeg til "Gatherings in Biosemiotics 7" i Groningen, og delvist overlappende med denne var et møde i Boston mellem evolutionsteoretikere og såkaldte ID teoretikere.


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

Læser sjældent den slags. Der er for meget snik-snak og for få snapse i uredigerede medier.


Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

Journal of Biosemiotics starter op igen nu efter at have skiftet til Springer Verlag. Sythese er et godt tidsskrift, hvis man er interesseret i videnskabsfilosofi. Philosophy of Science har af og til perler af artikler, men er ofte meget fagfilosofisk. Journal of Consciousness Studies er nok det bedste tidsskrift i krydsfeltet mellem kognitionsforskning og filosofi. Sign Systems Studies har mange artikler i krydsfeltet mellem naturvidenskab og semiotik. Endelig bør nævnes Cybernetics & Human Knowing som dækker et bredt felt af områder med relation til kybernetik, naturvidenskab og semiotik.

Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Hvordan graduerer man evolutionsmæssigt arternes semiotiske frihed eller - for den sags skyld - evnen til at opleve? Mennesker - og vel sagtens mange pattedyr - har bevidsthed. Krybdyr og fisk har efter alt at dømme ikke, men de har dog givetvis en semiotisk interaktion med deres omverden. Og selv bakterier har i det mindste en eller anden form for 'agency'. Er alle disse væsner også i besiddelse intentionalitet? Og hvad skulle man i givet fald mene med det? At udarbejde en begrundet graduering af hele dette fænomenområde i en evolutionsmæssig kontekst forekommer mig at være et centralt forskningsanliggende på mit felt i disse år. Men man må træde varsomt, for forskellige fag har meget forskel brug af termer i disse spørgsmål.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

At biologisk information kan 'strømme', 'flyde', 'overføres, eller på anden måde bevæge sig mellem lokaliteter i fysisk forstand som om, information var en genstand. Meningsløs information er irrelevant for organismen, og mening er et relationelt begreb, dvs mening er nødvendigvis noget der knytter sig til en relation mellem 'noget' og 'nogen'. Relationer har ikke nogen lokalitet. Hvor er f. eks. min relation til læseren lige nu, eller min relation til computeren her foran mig? Er relationen i computeren eller er den i mig. Er den i min hjerne, og i så fald hvor i hjernen mere præcist? I en bestemt celle måske? Håbløse spørgsmål. Ideen om "information flow" er vor tids flogiston.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Jeg ville frygtelig gerne se Jorden ude fra rummet, men månen kan jeg bedst lide at se fra Jorden, så hvad skal jeg svare ? - en kort lille smuttur måske, men 10 dage er nu lang tid.


Har du en helt?

Helte er for unge mennesker. Et overstået kapitel med andre ord. Vi tager alle sammen fejl på en eller anden måde. Godt det samme sådan set, for ellers kunne vi jo ikke blive klogere.


Hvem vil du give stafetten videre til?

Frederik Stjernfelt