Videnskaben skal ud til borgerne

To informationsmøder

Århus: Onsdag den 16. januar, kl. 9:15-12:30
Tilmelding skal ske senest den 11. januar
Læs Mere: Århus

København: Torsdag den 17. januar, kl. 9:15-13:30
Tilmelding skal ske senest den 14. januar
Læs mere: København

Det er gratis at deltage.

Kom til informationsmøde, hvor du hører, hvordan du kan få EU-tilskud til videnskabsformidling. Der er især fokus på forsknings- og informationsprojekter inden for sundhedsforskning, sikkerhedsteknologier, etik, kvindelige rollemodeller og inddragelse af unge mennesker.

ENHED?

- hjerneforskning, kunst og ny teknologi

Det Åbne Rum i caféområdet
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Onsdag d. 23. januar kl. 19-21
Gratis adgang


I udstillingen Oneness på ARoS eksperimenter den japanske kunstner Mariko Mori med hjerneforskning, ny teknologi og østlig spiritualitet. Udstillingen bygger på den buddhistiske forestilling om, at alt er forbundet. Intet væsen, ingen ting eksisterer udelukkende i kraft af sig selv. Mori bruger vestlig videnskab og ny teknologi til at genskabe denne enhedsforestilling i sin kunst.

Udstillingen Oneness kombinerer buddhisme med naturvidenskab. Nogle af Moris billeder bruger moderne atomfysik som inspiration, mens værket Tom Na H-IU (2006) er koblet sammen med japanske detektorer, der opfanger neutrinoer fra rummet. Målet i buddhisme er erkendelse af altings sande natur, dvs. oplysning (nirvana). Det samme kunne man sige om moderne videnskab, selv om vejen til oplysning gennem videnskab er en helt anden.

Udstillingens mest spektakulære værk er Wave UFO fra 2002. Det er udformet som et stort rumskib, hvor tre "passagerer" udstyres med hjernesensorer og ser deres egne hjernebølger afbilledet på kuplen over dem. I det øjeblik, hvor alle tre hjernebølger kommer på sammen frekvens, glider afbildningen sammen i én ring af samhørighed. Gennem buddhistisk meditation, moderne hjerneforskning og ny teknologi er enhed mellem mennesker opnået.

Videnskabscaféen har inviteret tre eksperter til sammen med publikum at diskutere enhed i spændingsfeltet mellem hjerneforskning, kunst og ny teknologi:

• Mikkel Wallentin, forskningsadjunkt, Center for Funktionelt Integreret Neurovidenskab, Aarhus Universitet, AU
• Jacob Wamberg, professor i kunsthistorie, AU
• Karen Johanne Kortbek, projektleder, Center for Interactive Spaces, AU

Moderator: Birgit Pedersen, museumsinspektør, ARoS


Videnskabscaféen ENHED? er det 16. arrangement i rækken af videnskabs-caféer i Århus, som skaber dialog mellem videnskab, kunst og kultur omkring aktuelle emner. Arrangementet er finansieret af Svend Bergsøes Fond, Naturvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet, og Aarhus Universitetsforlag.

Læs mere på: Videnskabscaféen; kontakt: Kristian Hvidtfelt Nielsen (tlf. 24 45 88 12)

Von Braun:
Dreamer of Space, Engineer of War

Monday 11 February, 14.15
Aud. A, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen


History of Science Seminar by:

Michael J. Neufeld
National Air and Space Museum
Smithsonian Institution


As the first speaker in 2008 I am happy to be able to introduce to you the historian Michael J. Neufeld, whose recent thoroughly researched biography of Wernher von Braun (which, incidentally, can be seen in our library) has been very well received by the international press. I look forward to seeing you in February.

Finn Aaserud, Niels Bohr Archive.

Abstract

Dr. Wernher von Braun (1912-1977), the German-American rocket engineer, has long been a subject of controversy because of his role in the Third Reich's V-2 ballistic-missile program, his consequent membership in the SS and the Nazi Party, and his subsequent move to the U.S. to play a prominent part in American rocket development. Notwithstanding his Nazi past, during the Cold War he was the object of much hero-worship in the western world for his contributions to rocket technology, from the V-2 to the Saturn/Apollo program, and for his energetic salesmanship for the idea of spaceflight in the mass media. Many biographies have been published about von Braun, most of them, at least until recently, quite uncritical.

In this illustrated talk, Michael Neufeld will discuss his new biography, Von Braun: Dreamer of Space, Engineer of War (New York: Alfred A. Knopf, 2007). Neufeld's central thesis is that von Braun became possessed by a dream in his teenage years of leading a space expedition, even landing on the Moon, and this enormous ambition led him into a Faustian bargain with Hitler's regime. Strongly influenced by his Prussian aristocratic, conservative-nationalist upbringing, he all too easily slipped into working for the Nazis, and his outstanding talent for leading and organizing giant engineering teams meant that he was all too attractive to the German Army and the regime. Only late in World War II, following his involvement with concentration-camp labor and his brief arrest by the Gestapo for drunken remarks about the war, did he realize his position. The U.S. Army became his deus ex machina, rescuing him from any consequences for his actions. After developing the V-2, which impacted rocketry around the world, he went on to make three more important contributions: selling the public on space travel, helping launch the first U.S. satellite, and leading the design of the gigantic Saturn launch vehicles for the Moon-landing program. Notwithstanding his morally dubious past, von Braun still must be rated, Neufeld argues, as the most important rocket engineer and space visionary of the 20th century.

International Conference

Genomics and Society:
Setting the Agenda

Amsterdam
17-18 April 2008

Program and other information: Setting the Agenda

Theme:

The theme of this year's conference will be 'Genomics and Society: Setting the Agenda'. The conference aims to explore the question to what extent ELSA genomics research feeds into or shapes the agendas of genomics research, professional practices, policy practices and public debate.

PhD workshop

How to analyze IT
Strategies, Methodologies and Challenges

2nd-4th June 2008
Århus
Deadline for registration 2nd of April 2008.


With Professor Lucy Suchman, Lancaster University, England.




Organizers:
Claus Bossen, Randi Markussen, Finn Olesen,
University of Aarhus, Denmark

Read more: How to analyze IT

IT is a monstrous phenomenon that cuts across disciplinary borders and will not stay within neither mathematics, computer science, information studies, ethnography, history nor philosophy, etc.. Different fields have sought to naturalise the monster into their field and developed taming strategies to do so.

This course aims to discuss different analytic strategies that are put into use when approaching IT in order to discuss the different taming strategies developed within interdisciplinary fields and e.g. ethnography, history, and philosophy. Which approaches are used? How can they be applied effectively to good analyses? How do such analyses enter design, development, implementation and appropriation of IT?

A central contributor to this broad field of inquiry is Lucy Suchman who has made numerous significant contributions to the development of the interdisciplinary fields around developing and analyzing IT. Her book "Human-Machine Reconfigurations. Plans and Situated action 2nd Edition" will be part of the curricula of the course, because of its central position and span across many interdisciplinary fields around IT: Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Participatory Design (PD) and Science, Technology and Society (STS). The book starts out from ethnomethodology and travels into artificial intelligence, CSCW, PD and STS and will provide a good departure point for the discussions.

The course will be shaped as a workshop and we aim at high interaction amongst all participants. Participants are required to submit a 5 page paper discussing their own project based on one of the central problems in "Human-Machine Reconfigurations". Based on the submissions, sub-themes will form the basis for presentation and discussion in smaller groups and for plenum discussions. Lucy Suchman will give presentations on her experiences with studying IT, supplemented by presentations by the organizers, who respectively will focus on a historical, post-phenomenological and ethnographic approach to IT.

Call for papers

Darwinisme

Slagmark - tidsskrift for idéhistorie, nr. 54, februar 2009


I 1859 udkom Charles Darwins værk On the Origin of Species, hvori han argumenterede for arternes gradvise udvikling fra den første urtype millioner af år tilbage i tiden til den mangfoldige natur, vi ser i dag. Darwins værk vakte stor opsigt langt ud over naturhistorikernes kredse. Det påvirkede det intellektuelle liv inden for en lang række videnskaber og var med til at forme datidens kulturelle og litterære landskab.

Slagmark markerer 150-året for udgivelsen af On the Origin of Species med et temanummer om darwinisme, der vil udkomme på Darwins 200-års fødselsdag 12. februar 2009. Vores ambition er at udgive en samling historiske studier, der viser, hvordan Darwins ideer er blevet benyttet i forskellige kontekster, nationalt og internationalt, lige fra 1859 til i dag. Alle bidrag er velkomne. Det kunne være studier af Darwin i populærkulturen, evolutionære temaer i skønlitteraturen, naturalisme i filosofien, darwinismens betydning for forskellige human-, social- og naturvidenskaber eller kontroversielle emner som racehygiejne og kreationisme.

Deadline for indsendelse af artikler er 1. juli 2008. Omfanget er max. 5.000 ord (alt inklusive). Skrivevejledningen skal følges for at få artiklen godkendt til peer-review. Den kan findes på www.slagmark.dk. Spørgsmål angående Slagmark, temanummeret og dette call for papers kan rettes til temaredaktør Hans Henrik Hjermitslev på hhh @ si.au.dk.

Stafet-interview med

Hanne Andersen

Fag: Videnskabshistorie og videnskabsteori.
Ansættelsessted: Steno Instituttet, Århus Universitet.


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Det er vist Harry M. Marks: The Progress of Experiment, som handler om kliniske undersøgelsers historie i det tyvende århundrede. Den er både velskrevet og uhyre grundig. Men ellers har jeg på det seneste mest læst dele af forskellige bøger, bl.a. om statistikkens historie og epidemiologihistorie.


Er der en bog, du vil anbefale?

Det er jo svært at anbefale bøger sådan helt løsrevet fra en kontekst. Men hvis jeg i stedet skal nævne en af de bøger, jeg har læst laset, så bliver jeg næsten nødt til at nævne "den gule bibel", som vi i Poul Hoyningens doktorand-gruppe døbte Vieweg-udgaven af hans bog om Kuhn. I en anmeldelse er den blevet kald 'the Baedecker guide to Kuhn', og det er ikke helt forkert.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

Jeg har læst en del ret interessante artikler inden for nogle ret forskellige områder, og det giver ikke rigtigt mening at udpege den mest interessante. Men hvis jeg skal pege på en, som jeg fandt ret fornøjelig, og som jeg synes, andre også skulle have fornøjelsen af, så ville det nok være Don Howards "Better Red than Dead - Putting and End to the Social Irrelevance of Postwar Philosophy of Science". Jeg læste den i manuskriptudgave, men den er nu kommet ud som Online First på SpringerLink og udkommer snart i et særnummer af Science & Education, der bringer kommentarer til Reisch' monografi "How the cold war transformed philosophy of science: to the icy slopes of logic" (Cambridge University Press 2005)


Hvad er den sidste konference, du har været til?

Det har været et travlt efterår, hvor jeg både har været til den første konference i det nye selskab Society for Philosophy of Science in Practice (SPSP, Twente 23.-25. august), den første konference i Integrated History and Philosophy of Science (&HPS, Pittsburgh 11.-14. oktober) og History of Science Societys årsmøde (Washington 1.-4. november). Både SPSP og &HPS står for en tæt kobling mellem videnskabsteori og videnskabshistorie, og det er der, jeg selv føler mig mest hjemme.


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

Jeg synes, HOPOS-listen ofte har nogle gode diskussioner (tilmelding på www.hopos.org/listserv.html). Mersenne og Oldenburg er gode til at holde sig ajour med diverse konferencer og andre aktiviteter.


Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

Der er jo mange gode tidsskrifter inden for videnskabshistorie og videnskabsteori. Men i stedet for at anbefale specifikke tidsskrifter vil jeg hellere anbefale at bruge de e-ToC alerts, som næsten alle tidsskrifter tilbyder idag, så man får tilsendt en mail med indholdsfortegnelsen, hver gang der udkommer et nyt nummer (se f.eks. Elsevier på www.sciencedirect.com/science/alerts, Blackwell på blackwell-synergy.com/action/showAlertSettings og Springer på www.springer.com/alerting). Det er fantastisk til at holde sig opdateret - og til at generere en masse dårlig samvittighed over hvor mange yderligere artikler, man burde læse:-)

Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Et bud er spørgsmålet om, hvordan man egentlig kan karakterisere et forskningsfelt. Er afgrænsningen mellem forskningsfelter af social eller kognitiv art, og hvordan spiller sociale og kognitive faktorer sammen. Det er sådan set nogle spørgsmål, der har været i disciplinstudier længe, men de seneste års fokus på distribueret kognition føjer en række nye overvejelser til, bl.a. om hvordan det kognitive indhold både er båret af enkeltindivider og udviser individuelle forskelle, men samtidig også er (med)konstituerende for et fagligt fællesskab.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

Tit rummer misforståelser jo også nogle af de store problemstillinger. Det er en udbredt misforståelse, at inkommensurabilitet handler om fuldstændig diskontinuitet, fuldstændig uoversættelighed og fuldstændig usammenlignelighed. Men samtidig ligger der i den (mis)forståelse af inkommensurabilitet også det spørgsmål, som Shapere i sin tid stillede, at hvis to paradigmer er uenige om, hvad der er fakta, hvad der overhovedet er relevante problemer, og hvilke standarder en teori må leve op til, hvad er det så overhovedet, som de er enige om at være uenige om, og hvorfor forventes det, at den ene vinder over den anden. Det har så over de sidste dekader ført til nogle interessante overvejelser over samspillet mellem kontinuitet og diskontinuitet ved teoriskift.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Ethvert sted der byder på ti dage uden møder, telefon og e-mail forekommer mig svært tillokkende.


Har du en helt?

Har du en helt? Jeg er ikke rigtigt til helte. Der er mange videnskabsteoretiske værker, som jeg har stor respekt for, og som jeg fagligt forholder mig til, men respekt er noget andet end heltedyrkelse. Der er også en række ældre (og enkelte nu afdøde) fagfæller, som har betydet meget for min egen karriere, og som jeg i nogle tilfælde også er stor tak skyldig, men jeg tror faktisk, at de ville betakke sig for at blive helte-kåret.


Hvem vil du give stafetten videre til?

Jeg synes, den skal gå til en af nyhedsbrevets udenlandske læsere, nemlig Peter Barker på University of Oklahoma.