HUGIN OG MUNIN




Åbent netværk for videnskabsfilosofi og videnskabshistorie


Nyhedsbrev nr. 233 - 2007




Nyt om aktiviteter indenfor Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi og tilgrænsende områder f.eks. Videnskab, teknologi og samfund, Forskning i forskning, Videnskabsteori, Videnskabsetik, Videnskabssociologi, STS, Bioetik, Forskningspolitik, Naturfilosofi, Videnskabsformidling.

Redaktør: Marie Svarre Nielsen, CNV.
Annoncering af møder i Hugin og Munin, tilmelding, afmelding, og andet:
E-mail odinsravne@gmail.com







Natravn
^ top

OPSLAG

BROWN BAG
RESEARCH SEMINARS




FALL
From 12 - 1 PM
Building 1420,
Meeting room 1.1
(Near the Faculty Club)
Aarhus


Full program, including abstracts: stm.au.dk/brownbags

Aarhus Network for Science, Technology, and Medicine Studies organize a series of open "brown bag" research seminars in order to promote interdisciplinary discussion and evaluation of current research and PhD-projects.

Brown Bag seminars are informal lunch meetings with a 20-30 minute presentation from one PhD-student or senior researcher followed by an open discussion.

Bring your own lunch. Coffee, tea and pastry are provided. Please register for each event at stm @ au.dk.

ALL WELCOME!

www.stm.au.dk

PROGRAMME FALL 2007

3. OCT.: Professor Charles Ess, Drury University, Springfield
"Kant and the Net: How Kantian philosophy applies to contemporary issues in e-Science"

10. OCT.: Associate Professor, Mathias Heymann, Steno Institute
"Technology and Natural Disaster"

24. OCT.: PhD-student, Keld Thorgård, Center for Sundhed, Menneske og Kultur
"Epistemology of the clinic"

14. NOV.: PhD-student, Zenia Effenberger Larsen, Center for STS Studies
"The stuff dreams are made of"

28. NOV.: Dr Aileen Fyfe, National University of Ireland, Galway
"Science and the Victorian Tourist"

^ top

OPSLAG

Natursyn
Fra fabeldyr til systemer


- En udstillingen



2. oktober til 29. december 2007
Mandag-fredag 10-19, lørdag 10-17
Det Kongelige Bibliotek
Søren Kierkegaards Plads 1
1016 København K

Pris: 35 kr.


Mennesket er nysgerrigt.
Uden denne nysgerrighed havde vi ikke kunnet opnå de videnskabelige resultater, som vi har.

Set med historiske briller er den biologiske forskning nået langt, men videnskaben er uudtømmelig. Ny viden afføder altid nye spørgsmål. I dette år, hvor verden fejrer 300 året for den berømte systematiker Carl von Linnés fødsel, sætter Det Kongelige Bibliotek fokus på nogle af naturhistoriens videnskabelige landvindinger og viser både et udpluk af de værker, der har bragt den biologiske forskning videre, og dem der har ledt den på afveje.

En labyrintisk udvikling med mange snørklede forløb og blindgyder!

Hvordan kunne man sætte verden i system? Kunne det passe, at nogle ænder ikke kom ud af et æg, men voksede på træer? Hvordan skulle man forklare, at Paradisfuglen ikke havde nogen ben? Og hvalerne, hvor hørte de til? Var de fisk eller pattedyr?

Videnskabens historie er lang og dramatisk. I Vesten regner man sædvanligvis de klassiske grækere fra det 4. århundrede f.Kr. som naturvidenskabens grundlæggere, men siden 1500-tallet er udviklingen imidlertid gået hurtigt frem. Videnskabelige og tekniske fremskridt har gået hånd i hånd og har bragt os frem til i dag, men vejen til viden lå ikke altid lige for. Videnskabsmændene måtte gennem historien bakse med mange spørgsmål og misforståelser.

Udstillingen Natursyn - fra fabeldyr til systemer koncentrerer sig om biologi, især systematik og evolution, og viser med afsæt i Carl von Linnés arbejde udvalgte punktnedslag i den naturhistoriske udvikling - både i forhold til de store opdagelser og i forhold til forskellige misforståelser. Publikum inviteres ind i et forførende labyrintisk udstillingsforløb af tableau-opstillinger, hvor den besøgende fysisk følger naturhistoriens snørklede vej.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Københavns Universitetsbibliotek Nord på Nørre Alle og viser bl.a. den velkendte Flora Danica, den meterhøje The Birds of America, førsteudgaven af Linnés Systema Naturæ, Charles Darwins Arternes Oprindelse og mange flere af værkerne fra det naturvidenskabelige bibliotekets rige samlinger.


Natursyn
Udstillingen Natursyn er en del af dette efterårs tema i Den Sorte Diamant, Idéen og Naturen, hvor vi med udstillinger, foredrag og debatter sætter fokus på den rolle, naturen gennem tiden har spillet for mennesket - og stadig gør.

^ top

OPSLAG

Skolens formål



Tværfagligt seminar om K.E. Løgstrups artikel "Skolens formål".




Fredag den 23. november 2007 fra 9.00 til 16.00
Festsalen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole


I 1981 holdt K.E. Løgstrup et foredrag på Danmarks Lærerhøjskole om Skolens formål. At foredraget og især den efterfølgende artikel har haft stor indflydelse på de sidste 25 års tænkning om skolen og dens uddannelses- og dannelsesmæssige opgave, er uomtvisteligt. Men hvorfor artiklen har det, er straks vanskeligere at sige. Er det primært på grund af teksten eller tiden? Eller begge dele? Og har teksten stadig aktualitet i en (delvis) anden samfundsmæssig kontekst?

Med afsæt i Løgstrups artikel vil en række foredragsholdere fra forskellige fag og institutioner give et indblik i Løgstrups tænkning og et udblik til den aktuelle diskussion om skolen og dens formål.


Seminaret er gratis og åbent for alle interesserede.

Arrangør: Institut for Pædagogisk Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet.
Spørgsmål til Christiane Mossin: chmo @ dpu.dk

Program

09,00 Den samtidshistoriske baggrund for Løgstrups skrift: "Skolens formål"

Velkomst og indledning ved professor Ove Korsgaard, institutleder, Institut for Pædagogisk Filosofi, DPU

09,30 Skolens opdrag
Ved professor Lars-Henrik Schmidt, centerleder, Århus Universitet

10,00 Dannelse under nyvurdering - dannelse som dialog
Ved biskop Keld Holm, Århus Stift

10,30 Pause

11,00 Er det lineære menneske et dannelsesmenneske?
Ved forfatter og kirkehistoriker Jørgen I. Jensen, København

11,30 Den rette indstilling
Ved lektor Henrik Vase Frandsen, Institut for Pædagogisk Filosofi, DPU

12,00 Frokost

13,00 Skolen for statens skyld?
Ved professor Ove Kaj Pedersen, centerleder, International Center for Business and Politics, CBS

13,30 Skolen for livets skyld? - Kritiske bemærkninger til Løgstrups skolesyn
Ved seminarielektor Alexander von Oettingen, CVU-Sønderjylland/Institut for Pædagogisk Filosofi, DPU

14.00 Lærernes Løgstrup. Om receptionen af "Skolens formål"
Ved seminarielektor Pia Rose Böwadt, Blaagaard Seminarium

14,30 Kaffepause

15.00 En aktuel replik til Løgstrups tale om demokrati, sammenhængsløshed og pluralisme.
Ved seminarielektor Kirsten M. Andersen, Silkeborg Seminarium/Institut for Pædagogisk Filosofi, DPU

15,30 Ud over Løgstrup: En kosmopolitisk kritik
Ved filosof Peter Kemp, præsident for Den Internationale Føderation af Filosofiske Foreninger

16.00 Afslutning

^ top

OPSLAG

Standarder og kvalitet i sundhedsvæsenet




23. november 2007, fra 09.15-16.30
Arrangør: Center for STS-Studier,
Informationsvidenskab, Aarhus Universitet
Sted: Lille Auditorium, Åbogade, 8200 Århus N

Mere info: Klik her


Hvad betyder standarder og standardisering for kvalitet og arbejdspraksis? Hvilket arbejde skal der til at udvikle standarder og få dem til at virke i praksis? Hvordan kan kvalitet måles? Sikrer standarder kvalitet eller bliver standarden et mål i sig selv? Center for Science-Technology-Society ønsker med denne dag at diskutere disse spørgsmål med udgangspunkt i sundhedsvæsenet og specielt den Den Danske Kvalitetsmodel, der i øjeblikket er under udvikling og skal afprøves i foråret 2008.

Standarder og standardisering er udbredte teknikker til planlægning koordination, monitorering og etablering af kvalitetsniveauer for arbejdspraksisser. De aflaster det arbejde, vi ellers ville skulle investere i at arbejde sammen i og på tværs af organisationer, ligesom vægtstænger gør det muligt at løfte store opgaver med lille anstrengelse. Samtidig former standarder og standardiseringer praksis på intenderede, men også på ikke-intenderede måder. Standardisering foreskriver en måde at gøre ting på, men kan ikke tage højde for alle de lokale praksisser, den anvendes i. Således kan en standard have hensigtsmæssige såvel som uhensigtsmæssige konsekvenser. En standard for kvalitet gør det muligt at diskutere kvalitet på tværs af lokale praksisser, men betyder måske samtidigt at lokale og ligeså relevante kvalitetskrav sættes i parentes. Standarder og standardisering er teknologier, der er sat på dagsordenen i forbindelse med igangsætningen af Kvalitetsreformen for det danske samfund. Center for Science-Technology-Society ønsker med denne dag at invitere til en diskussion af, hvad dette indebærer med udgangspunkt i sundhedsvæsenet og Den Danske Kvalitetsmodel.

Tilmelding: Senest 2. november 2007 via (link kommer snarest her.

Deltagergebyr: kr. 100. Indbetales på konto i den Danske Bank (Reg.nr.: 3627 Konto: 4809973700). For en faktura kontakt Mette Carstensen, sekretær, på tlf. 89 42 92 01 eller mail: imvmc@hum.au.dk. Husk at oplyse din institutions EAN nummer.

Yderligere information: Claus Bossen, mail: imvcb@hum.au.dk eller Jette Clausen, mail: imvjcl@hum.au.dk


Program

09.15-09.45
Velkomst og introduktion: Hvorfor STS, standarder og kvalitet?
Claus Bossen, lektor, Informationsvidenskab, Aarhus Universitet

09.45-10.45
Hvad indebærer arbejdet med udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel?
Karsten Hundborg, Direktør Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

10.45-11.00: Pause m. kaffe m.m.

11.00-12.00
Den Danske Kvalitetsmodel: - når vi ser modellen lidt fra siden.
Vibeke Krøll, Chefsygeplejerske, Århus Universitetshospital Skejby, Formand for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

12.00-12.45: Frokost

12.45-13.45
Forhandling og udvikling af standarder indenfor fødselsområdet Lis Munk, jordmoder, udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen

13.45-14.00: Pause m. kaffe m.m.

1400-15.00
Standarder, evalueringer og konstitutive virkninger
Peter Dahler-Larsen, professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

15.00-15-15: Pause

15.15-16.15
STS og Akkreditering
Anne Hatting, Ph.d.-studerende, Roskilde Universitetscenter.

16.15-16.30
Opsamling og afslutning

^ top

OPSLAG

BioCampus - Forelæsningsrække




Efterår 2007
Øster Farimagsgade 5
København

Læs mere på: Forelæsningsrækkens hjemmeside


Satsningsområdet BioCampus inviterer i efteråret til fire forelæsninger om emner i grænseområdet mellem biologi og samfund.

Oplæggene efterfølges af diskussion med deltagerne.

Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis.


Torsdag den 11. oktober, kl. 14-16
Lokale 5.1.22 CSS, Øster Farimagsgade 5

Fra Science Wars til Analytisk Social Epistemologi
Hvad har vi lært af Science Wars og kampen mellem realisme og konstruktivisme? Hvordan forliges vidensproduktionens sociale dimension med en traditionel sandhedssøgen?
Oplægsholder: Klemens Kappel, Ph.d., Lektor, Filosofi, Københavns Universitet


Tirsdag den 6. november, kl. 14-16
Lokale 5.0.22 CSS, Øster Farimagsgade 5

Har aber moral?
Er moral en særlig menneskelig egenskab? Findes moralske grundformer andre steder i naturen?
Oplægsholder: Henrik Høgh Olesen, Ph.d., Professor, Psykologi, Århus Universitet


Torsdag den 22. november, kl. 14-16
Lokale 5.1.22 CSS, Øster Farimagsgade 5

Evolutionslæren og dens teologiske tolkninger
Er der en uundgåelig konflikt mellem evolution og teologi, som det hævdes af fortalerne for intelligent design-kreationisme? Kan man både være darwinist og kristen?
Oplægsholder: Niels Henrik Gregersen, Lic.theol., Professor, Teologi, Københavns Universitet


Torsdag den 6. december, kl. 14-16
Lokale 5.1.22 CSS, Øster Farimagsgade 5

Eksperimentel økonomi
Hvad er eksperimentel økonomi? Hvordan kan det bidrage til vores forståelse af samarbejde og tillid? (NB: Forelæsningen afholdes på engelsk)
Oplægsholder: Jean Robert Tyran, Ph.d., Professor, Økonomi, Københavns Universitet

^ top

OPSLAG

Between Fact and Fiction:


Representations of the "Clone"




14:00-16:00
Tuesday, 9 October
Medical Museion
University of Copenhagen
Fredericiagade 18
1310 København.

More information: Click here
Everyone is welcome.


Christina Brandt (Max Planck Institute of the History of Science, Berlin) will discuss fictional imaginations and literary representations of the figure of the clone (late 1960s to early 1980s) from a history of science perspective.

Abstract

In this paper, I will explore fictional imaginations of cloning and literary representations of the figure of the clone from a history of science perspective. The paper analyzes novels and narrations from the 1970s, a period in which the first debates about cloning occurred both within science as well as in the popular realm. This period also witnessed the first boom of science fiction novels about cloning. The primary question concerns the function of these literary representations of cloning scenarios within public and scientific debates. What images and scenarios did these novels present? How can we describe the relationship between the scientific and literary discourses on cloning between the late 1960s and the early 1980s?

In the first part of the paper I will outline some different layers in the history of cloning, concerning mainly the history of the scientific concept and its relation to scientific practices throughout the 20th century. In the second part I will analyze some novels in more detail. My argument will be twofold: First, I will show that the 1970s science fiction novels were the driving forces behind the popularization of the concept of a "clone", which up until the 1960s was a term used mainly within the space of bioscientific research and only in a narrow sense. Furthermore, as the realm of literary imaginations was the main place in which an ethical examination of cloning and its consequences for our understanding of central categories such as the "human" or "identity" took place, one can argue that the 1970s novels had a function similar to that which institutionalized bioethics later on had.

^ top

ANDET

Network for Science, Technology and Medicine Studies




Vi har hermed den store glæde at byde dig velkommen til et nyt netværk for videnskabs-, teknologi- og medicinstudier på Aarhus Universitet.

Om netværket
Aarhus Network for Science, Technology, and Medicine Studies ( www.stm.au.dk) er startet på baggrund af et tværfagligt ønske om at synliggøre den hidtil spredte forskning på Aarhus Universitet indenfor videnskabs-, teknologi- og medicinstudier. Aarhus universitet har mange aktiviteter indenfor dette felt Det gælder f.eks. på informationsvidenskab, teologi, antropologi og etnografi, engelsk, litteratur, historie, filosofi, handelshøjskolen, idéhistorie og Steno Instituttet. Der er flere centre og flere store projekter, men der har manglet et samlet overblik og koordinering for, at feltet kan fremstå med en stærk universitetsprofil. Det er nu blevet muligt takket være en bevilling fra universitetets satsningsområde Vidensamfundet.

Netværkets primære funktion er at synliggørelse de mange forskningsaktiviteter, der allerede nu foregår på Aarhus Universitet, samt støtte og tage initiativ til nye. Der er ikke tale om en ekstra arbejdsbyrde for i forvejen travle forskere, men en mulighed for i højere grad at dele sin viden med andre ligesindede og derigennem inspirere til videre samarbejde.

Til det formål er der oprettet en netværksportal for forskere og studerende både lokalt og internationalt. På tværs af fakulteter, institutter og centre er det nu muligt at danne sig et hurtigt overblik over aktiviteter, publikationer, jobs, deadlines, forskningsprojekter og forskningskommunikation på en let og overskuelig måde.

En betaversion af portalen blev benyttet i forbindelse med forårets phd-ansøgningsrunde. I løbet af en uge havde vi hits fra over 40 forskellige lande. Det viser potentialet for den internationale gennemslagskraft netværket har og dermed også mulighed for øget international synliggørelse af Aarhus Universitets forskeres aktiviteter og publikationer på dette felt.

Netværket opfordrer alle tilknyttede forskere til at sende nyheder om udgivelser og aktiviteter. Udgivelser vil løbende blive sat på nyhedssiden og dermed sikret en høj grad af både lokal og international synlighed.


Det er et åbent netværk. Alle interesserede er velkomne!

Brown Bag Research Seminars
Alle forskere lider under presset af en travl hverdag og det kan være vanskeligt at afse tid til den nødvendige forskningsudveksling. For at imødekomme dette introducerer netværket "brown bag research seminars" - forskning til frokosten. Vi vil i særlig grad, men ikke udelukkende, fokusere på al den gode og spændende juniorforskning, der foregår på Aarhus Universitet blandt ph.d.-studerende og post.docs. Det sker til en række uformelle forskningspræsentationer over frokosten på onsdage gennem semesteret fra 12:00-13:00 i Studenternes Hus. Vi vil desuden hvert semester sørge for en høj international deltagelse.


Newsletter
Der vil i begyndelsen af hver måned udsendes et newsletter med oplysninger om arrangementer, gæster, udgivelser, etc. Dette newsletter vil fremover kun udgives på engelsk.


Kontakt og udbredelse
På baggrund af feltets store spredning på universitetet kan det være vanskeligt at lokalisere samtlige interesserede. Det er blandt andet næsten umuligt at finde oplysninger om specialestuderende, der også vil have gavn af netværkets kontakter og aktiviteter. Netværkets succes hviler derfor på en vis grad af "brugeraktivitet", både i forhold til udbredelse af kendskab til netværket, samt indsendelse af materiale i form af publikationer eller invitationer til aktiviteter til gavn for netværkets medlemmer.

Du er derfor meget velkommen til at videresende dette nyhedsbrev. Netværket er for alle, der føler en tilknytning til videnskabs-, teknologi- eller medicinstudier. Hvis du af en eller anden grund ikke er interesseret i at stå på listen over deltagere, kan du naturligvis blot rette en henvendelse til os og dit navn vil blive slettet fra hjemmesiden og nyhedslisten.

Henvendelser vedrørende netværket skal stiles til netværkskoordinator Peter C. Kjærgaard (idepck @ hum.au.dk), eller netværkssekretær Jakob Bek-Thomsen (idejbt @ hum.au.dk). Jakob Bek-Thomsen er hovedansvarlig for opdatering af netværksportalen. Det er altså ham man skal sende alle rettelser til portalen, samt punkter til opdatering af hjemmesiden (publikationer, arrangementer, gæster, nye medlemmer, etc.)


Vi håber I alle vil få stor glæde af den nye service på Aarhus Universitet.

Med venlig hilsen,

Peter C. Kjærgaard, netværkskoordinator
Jakob Bek-Thomsen, netværkssekretær Lektor, ph.d., Institut for Filosofi og Idéhistorie Cand.mag. i idé- og videnskabsstudier

(Uddrag fra netværkets første nyhesbrev: STM.AU-Newsletter no. 01)

^ top

JOB

History of mathematics




More information: Click here


The Steno Department (www.si.au.dk) invites applications for a permanent position as associate professor in history of mathematics. The Department seeks a historian of mathematics with significant publications and research interest in the history and philosophy of mathematics. Applicants' ability to contribute to the teaching and the research in other sections of the Steno Department will be taken into account. The general requirements for the position are as follows: a PhD degree or its equivalent in an appropriate subject area, preferably history of mathematics; a strong record of research; teaching experience at university level; administrative experience.

The successful applicant will be expected to
• pursue an active research programme
• offer courses in history of mathematics,
• offer undergraduate courses in philosophy of mathematics and philosophy of computer science,
• contribute to other courses offered by the Department (e.g. introduction to the history of science; courses in philosophy of science for science students).
The successful candidate will be expected to participate in all aspects of the Department's activities, and he/she is required to be present on a daily basis. If the candidate does not speak Danish, he/she will be expected to learn enough to participate in the daily work of the Department within two years.

^ top

STAFETTEN

Stafet-interview med


Kirsten Drotner





Fag: Medievidenskab
Titel: Professor, dr.phil.
Ansættelsessted: Inst. for Litteratur, Kultur og Medier, SDU


Hvad er den sidste fagrelaterede bog, du har læst?

Siegfried Zielinski, Deep Time of the Media: Toward an Archeology of Hearing and Seeing by Technical Means.


Er der en bog, du vil anbefale?

To faktisk: Raymond Williams' Culture fra 1981, som viser, hvor spændstigt man kan bedrive kulturteori. Luc Boltianskis' Distant Suffering: Morality, Media and Politics, der kom på fransk i 1993, og som giver en øjeåbnende analyse af, hvordan vi forholder os, og kan forholde os, til de lidelser, som især tv og internettet gør til hverdagskost.


Hvad er den mest interessante artikel, du har læst inden for de sidste par måneder?

En artikel af en engelsk kollega, Julian Sefton-Green, der analyserer begrebet uformel læring i et bidrag til en antologi, jeg er med til at redigere om det emne til Cambridge Scholars' Press.


Hvad er den sidste konference, du har været til?

International Communication Associations konference, der i år foregik i San Fransisco.


Er der et eller flere nyhedsbreve eller andre net-aktiviteter, du vil anbefale?

BBC's Blast site (www.bbc.co.uk/blast/) er en slags YouTube 2.0 - her kan unge ikke alene uploade deres egne videoproduktioner, de kan også få professionel hjælp og dele erfaringer. www.democracynow.org er en god mulighed, hvis man vil have andre vinkler på især amerikanske nyheder.


Er der et eller flere tidsskrifter, du vil anbefale?

Som formand for Forskningsrådet for Kultur og komunikation vil jeg uden blusel anbefale bladet Humaniora, der både viser mangfoldigheden og kvaliteterne i humanistisk forskningsformidling. Og så er det et flot blad med et billigt abbonement.

Giv et bud på et centralt spørgsmål for forskningen i dit felt.

Hvordan medieteorier, der er udviklet i forhold til massemedier, knyttes sammen med teorier om medier, der er født digitale, som internettet og mobiltelefonen.


Giv et bud på en udbredt misforståelse.

At kunst og videnskab er hinandens modsætninger.


Ville du tage imod en tidagestur til månen?

Nej, jeg vil hellere gå en tur i måneskin.


Har du en helt?

Nej, jeg har mange - hverdagens helte, der formår at vende en kritisk situation med et glimt i øjet og holde dialogen åben også med dem, de tager afstand fra.


Hvem vil du give stafetten videre til?

Professor Frans Gregersen, KU
- en uhildet forsker, der vidner om, at sprog gør klog.



Om Stafetten
I Stafetten bliver en forsker bedt om at besvare en række spørgsmål og derefter sende Stafetten videre til en ny forsker efter eget valg.

Tidligere Stafet-interview:
Claus Emmeche
Brit Ross Winthereik
Lene Koch
Maja Horst
Randi Markussen
Ninna Lykke
Stine Adrian
Tom Børsen Hansen
Jens Dolin
Cathrine Hasse
Theresa Schilhab
Luis Emilio Bruni
Mette Böll
Jesper Hoffmeyer
Frederik Stjernfelt
Hans Siggaard Jensen

^ top

HUGIN OG MUNIN

HUGIN og MUNIN er et elektronisk nyhedsbrev for aktiviteter indenfor videnskabsteori, videnskabsfilosofi, videnskabshistorie, videnskabssociologi og tilgrænsende emneområder. Det udsendes af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet, for at styrke kontakten mellem grupper og enkeltpersoner indenfor de nævnte fagområder.

Hugin og Munin - tanke og erindring - er de to vise ravne, der sidder på Odins skuldre og hvisker ham alle tidender i øret. Han sender dem ud ved daggry, og ved morgenmåltidet er de hos ham igen med nyheder fra hele verden.

Ravnene er her valgt som vartegn for den filosofiske eftertanke og den historiske erindring.