Missing Links

Conference

9.00 - 17.00
November 22nd-23rd 2007
The Carlsberg Academy
Gamle Carlsbergvej 15
2500 Valby


More information and registration

www.symbolicspecies.com


Symbolic Species Conference 2007

I forlængelse af sidste års konference The Symbolic Species afholder KU og DPU/AU i fællesskab en ny konference med titlen Missing Links.

Missing Links vil sætte fokus på hvad der adskiller mennesket fra andre pattedyr og hvordan vi på forskellige områder har udviklet os som art. Der vil bl.a. blive diskuteret spørgsmål omkring: udviklingen af sprog, udviklingen af samfund og nationer, udviklingen af logisk og abstrakt tænkning, udviklingen af "Theory of mind" samt udviklingen af empati, moral og etisk vurdering.


Price and deadline

The price for attending the Missing Links - Symbolic Species II Conference is: 400 Danish Kroner for non-students, 200 Danish Kroner for students.

Deadline is November 20th. Please note that the registration is binding.


Organizers

Theresa Schilhab, Danish University of Education
Frederik Stjernfelt, Danish University of Education
Claus Emmeche, University of Copenhagen

På jagt efter søslangen:

Galathea 2 (1950-2) som kombineret forsknings- og formidlingsekspedition

Tirsdag, den 4. december, kl. 19.45
Auditorium, H. C. Ørsted Instituttet
Universitetsparken 5
København


Videnskabshistorisk Selskab indbyder til foredrag ved:

Adjunkt Kristian Hvidtfelt Nielsen
Steno Instituttet, Aarhus Universitet


Efter foredraget inviterer Selskabet til et traktement for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue

Den anden Galathea-ekspedition var først og fremmest en dybhavsekspedition, hvis formål var at udforske det ukendte dybhav, dvs. havdybder større end 6.000 m. Ekspeditionens videnskabelige leder, havforskeren Anton F. Bruun, håbede, at man i dybhavet ville finde nye og helt ukendte dyrearter, måske endda den store myteomspundne søslange. Kulminationen var opdagelsen af liv på bunden af Filippinergraven, nogle små, uanseelige søanemoner og mikroskopiske dybhavsbakterier.

Foruden forskning var Galathea 2-ekspeditionen udrustet med en presseafdeling, der ledet af forfatter og journalist Hakon Mielche skulle formidle ekspeditionen direkte til omverden gennem artikler, nyhedstelegrammer, film mm. Det var en nyskabelse i ekspeditionssammenhænge, at forskere og journalister skulle arbejde tæt sammen ombord, hvilket gav mange fordele, men også visse ulemper. Samme model er senere blevet brugt på Galathea 3-ekspeditionen (2006-7), dog her med langt mere massiv tilstedeværelse af journalister og medier.

I modsætning til den første Galathea-ekspedition (1845-7), hvor efterbehandlingen af resultaterne ikke stod mål med anstrengelserne, har den anden Galathea-ekspeditionen fået et rigt og endnu levende videnskabeligt eftermæle. Det seneste bind i den statelige Galathea Report, der nu omfatter mere 100 afhandlinger, udkom for et par år siden. Søslangen fandt man dog aldrig.

Modelling reality:

How scientists simulated pollutant transport in Europe and invented a new science

Monday 3 December, 1.15pm
Auditorium D, Niels Bohr Institute
Blegdamsvej 17, Copenhagen


I am happy to announce our next lecture in the Niels Bohr Archive's seminar series by the German historian of science and technology Matthias Heymann, who has recently joined the faculty of the Steno Institute in Aarhus. Please note that the seminar starts an hour before the usual time and takes place in Auditorim D at the Niels Bohr Institute. I hope to see as many as possible of you to this event.


Finn Aaserud
Director
Niels Bohr Archive

Abstract

The acidification of Scandinavian lakes became a matter of political debate in the 1950s and 1960s. Where did the acid come from? Norwegian and Swedish scientists set out to prove the origin of lake pollution. UK, Belgium and Germany were considered the main suspects, certainly an allegation of political delicacy. Political interest, sufficient research funds, new technology (computers) and the invention of a new form of scientific knowledge production (atmospheric modelling) helped to construct the evidence - and to pave the way for a new branch of science. Three questions will be addressed in my paper: Which scientific practices were developed in atmospheric modelling? What specific features do these practices and forms of knowledge have? And why were these new and shaky forms of knowledge accepted - even by the suspects?


Matthias Heymann
Associate Professor
Steno Institute, Aarhus University

ERGO

Naturvidenskabens filosofiske historie

Forfatter:
Robin Engelhardt, Hans Siggaard Jensen

Lindhardt og Ringhof
Indbundet
Sider: 456 Ill.
Pris kr: 499,00
Forlagets side om bogen: Klik her


Robin Engelhardt, f. 1967. Forfatter og videnskabsjournalist. Ph.d. i teoretisk biologi, studier i litteraturvidenskab. Har bl.a. skrevet for Politiken, Weekendavisen og Information.

Hans Siggaard Jensen, f. 1947. Mag.art i filosofi, studier i matematik og psykologi. Professor i videnskabsteori og institutleder ved Learning Lab Denmark, DPU. Redaktør på og bidragyder til Tankens magt - Vestens idehistorie, Lindhardt og Ringhof 2006.

ERGO fortæller den samlede historie om naturvidenskabens udvikling - fra antikkens Grækenland og til nutidens hjerneforskning og globalisering

Bogen gennemgår de store videnskabelige og teknologiske landvindinger, sporer de oprindelige påvirkninger og indkredser de væsentligste strømninger. Den trækker blandt andet linjerne fra den antikke geometri til den moderne abstrakte matematik, fra Lamarcks spæde udviklingstanker til Darwins evolutionsteori og fra Babbages differensmaskine til den moderne computer - og videre igen til muligheden for kvantecomputere i fremtiden.

ERGO går bag om de videnskabelige nybrud og undersøger forudsætningerne for deres opståen. Den viser, hvor meget der skal til, for at en ny verdensopfattelse kan udvikles og blive taget i brug. ERGO er på den måde også bevidsthedens og dømmekraftens historie.

Bogen er gennemillustreret med fotografier, malerier, statistikker, tegninger og diagrammer. Den viser, hvordan vi gennem tiderne har udvidet vores erkendelsesmæssige repertoire, fået nye ideer og er kommet nærmere en forståelse af os selv og vores omverden. Og der er intet, der tyder på, at vi er ved vejs ende. Tværtimod, vi er lige begyndt.

(Tekst fra pressemeddelelse)

Oplysningens verden

Idé, historie, videnskab, kunst

Redigeret af:
Ole Høiris & Thomas Ledet

EUR 66.95 (inkl. 25 % moms)
600 s., indb.
Udkommer november 2007
ISBN 87 7934 325 2


Feudalismens økonomi i Europa kulminerede, den industrielle revolution med dampmaskinen satte i gang, og europæerne systematiserede global arbejdsdeling og handel med totalt herredømme til søs og magtfulde kolonier rundt om i verden. Nu var verden og livet ikke længere styret af Gud, men af fornuftige love, som mennesket kunne erkende og udnytte, og de menneskelige fællesskaber baserede sig på frie og lige menneskers indgåelse af en fornuftig kontrakt.

Oplysningen var, med Immanuel Kants berømte definition, menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed, og oplysningens valgsprog formulerede han som "Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!".

Denne verdsliggjorte verdensopfattelse med dens udvikling af en empirisk erkendelsestradition har sammen med det globale udsyn været et helt specielt europæisk fænomen. Måske finder vi heri det egentlige grundlag for Europas politiske og økonomiske verdensherredømme, som derefter udviklede sig, og for den videnskabsopfattelse, som stadig er globalt dominerende. Dette var perioden, hvor de eksperimentelle videnskaber blev grundlagt, og hvor varetagelsen af dem blev lagt ind i det, der blev til det moderne universitet.

Både oplysningstidens mangfoldighed og dens grundlæggende betydning for nutiden viser sig i de mange forskellige bidrag, dette værks forfattere - alle forskere på det nye store Aarhus Universitet - ud fra mange forskellige faglige perspektiver bidrager med. Bogen er en mosaik af oplysningstidens vigtigste tanker og begivenheder og ligger i forlængelse af Renæssancens Verden.


(Fra forlagets side om bogen)

Stafetten er på vej

Det er faldet i mit lod at være den der sender interviewstafetten videre. Den er netop nu ved at krydse Atlanten med retning mod biologi-filosoffen Rasmus Winther på University of California, Santa Cruz. I forbindelse med hans besøg ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Niels Bohr Instituttet har det været meget inspirerende for mig at stifte bekendtskab med hans tanker om "Style of research", abstraktionisme og ikke mindst med hans forskning i hvordan matematik anvendt i biologi er blevet fortolket ontologisk.

Marie Svarre Nielsen.